I Kina lærer de engelsk

Last Goodbye!

2010-03-08T04:25:00.002+01:00

Mit Kina-ophold lagger mod enden, og det samme gør min blog - det her bliver meget muligt det sidste indlæg.. Trist!

Historien endte dog lykkeligt; Sarah og jeg nåede lyntoget fra Shanghai til Wuhan, flyet til Beijing afgik (på trods af fovarsel om snestorm) til tiden, og vi havde glædeligt gensyn med de andre danskere på skolen i Tianjin i går eftermiddags efter en enkelt overnatning i Beijing :)

Efter en dejlig middag endte vi, hvor det hele i sin tid startede; på Ali Baba, så i skrivende stund sidder jeg på Starbucks og forsøger at pleje mine tømmermænd med mocha og sandwich.. Det går sådan noglenlunde :)
Når vi en gang får taget os sammen, er planen at rejse os op og gå ned ad gaden, hvor der ligger en kæmpe discount-skobutik og lige shoppe amok en sidste gang. Da vi landede i Beijing i forgårs, var det første vi gjorde, at smutte forbi hostelet og smide bagagen, for derefter at tage med undergrunden ud til Yashou (et stort varehus med kopi-ting, perler og "silke" - lidt ala silkemarkedet, men bedre og billigere!) og købe de sidste souviners (glæd jer!). Fik også lige købt et par fede bowler-agtige sko til mig selv. Jeg er jo en lille bowler!

Egentlig ville jeg gerne lige stikke hovedet ind i klasserne og sige hej til mine unger igen, men de nyankomne danskere, der i de her dage underviser for første gang, fortalte mig i går, at mine unger kalder deres nye engelsklærer for Sofie :) Hun har ellers forsøgt at forklare dem at jeg er i Danmark, men ja.. Derfor er det nok bedst, jeg bliver væk. Desværre. Må indrømme at jeg savner dem lidt..
Min kollega fra Advanced 4 har dog hjulpet Sarah og mig rigtig meget på rundrejsen; hun købte flybilletter for os gennem en kinesisk side (der findes nemlig to forskellige priser på alt; den internationale og den kinesiske - den kinesiske er selvfølgelig langt billigst) og har i det hele taget været rigtig flink og hjælpsom gennem de sidste 6 måneder. Købte to pakker fin te i Lijiang (Sydvestkina), og tror jeg giver hende den ene.
Anyways..

Jeg har virkelig, virkelig svært ved at forstå, at jeg det her sådan set er sidste dag i Kina. Tanken om at stå i Aalborg lufthavn om lidt over 24 timer er utrolig fjern, og ret skræmmende for at være helt ærlig. Nu må I tage godt imod mig! Har nok taget lidt Kina-skade - altså, min "smerteterskel" i forhold til hygiejne er rykket en hel del, har hang til lyskæder, og foretrækker faktisk spisepinde fremfor kniv og gaffel. Min indre-kineser er i fuld flor!

Jeg lovede at smide billeder fra rundrejsen herpå bloggen, når jeg fik fat i min egen computer, men har simpelthen ikke tid i dag. Efter en hurtig runde i sko-butikken, tager vi tilbage til skolen for at hente vores ting, for derefter at hoppe med toget nordpå til Beijing. I aften mødes vi alle for at spise en sidste Peking-and (en Beijing-specialitet) og snakke om gamle dage. ;) Forhåbentlig smutter vi også forbi en hyggelig bar i den nordlige del af byen, for lige at drikke en aller, aller sidste White Russian og skåle i Tsingtao.

I morgen går turen til Danmark. Puha!

Glæder mig sindssygt meget til at se jer alle igen :) Efter på rundrejsen at have udforsket hver en skummel afkrog af Kina, føler både Sarah og jeg os endelig klar til at vende hjem.
For at runde af, vil jeg bare lige sige - på en forhåbentlig ikke alt for corny måde - at det har været nogle fantastiske 7 måneder; utrolig anderledes fra hvad jeg hjemmefra havde forventet, men absolut fede!

Og så, til aller, aller sidst vil jeg lige slutte af med et guldkorn fremsagt af Sarah i går aftes i taxaen; Alting går hurtigere på hug!

Vi ses! ;)

Shanghai, baby!

2010-03-02T14:56:00.002+01:00

Jep! Saa er Sarah og jeg vendt tilbage til Oestkysten efter 3 uger i Sydvest og Centralkina.
Det var egentlig ikke planen at komme forbi Shanghai, men da vi paa magisk vis var kommet foran vores oprindelige tidsplan, besluttede vi at bruge dagene i landets stoerste by. Nizzle!

Det her maa altsaa blive et kort indlaeg - skriver egentlig mest bare herinde denne gang for at fortaelle at vi stadig lever, og at vi nu befinder os i Shanghai - da jeg endnu en gang er ret smadret.. Vi ankom nemlig hertil fra storbyen Wuhan, der ligger langs Yangtze-floden i det centrale Kina, i morges ved 8-tiden efter at have siddet i et gammeldags bumletog paa noget, der hedder "hard seat", i 19 stive timer! Planen var ellers at hoppe paa et af de splinternye lyntog, der med en tophastighed paa 350 km/t naar tilbage laegger de 1200 km til Shanghai paa omkring 5 timer, men da vi i gaar morges troppede op paa togstationen, sagde damen bag skranken at der var udsolgt. Lort! Naeste ledige afgang med lyntogene var ikke foer en gang ud paa eftermiddagen dagen efter, og utaalmodige som vi jo er, valgte vi at smutte med et af de aeldre, langsomme toge, der koerte et par timer efter. Togturen ville godt nok vare 14 timer laengere og desuden var der ikke flere sengepladser tilbage, saa vi maatte sidde op hele vejen, men Sarah og jeg saa det lidt som den ultimative kineser-test; ku' vi klarer det, ku' vi klare alt! Tilgengaeld var billetten utrolig billig - kun 68 RMB (traek 20 procent fra, og saa har du beloebet i kr).
Efter bumle-mareridtet med natbussen fra Lijiang til Chengdu i sidste uge havde jeg ellers haabet (og svogret!) paa, at det var slut med natbusser - og toge, men paa den anden sidde, sparer man jo en overnatning = ekstra penge at bruge paa Starbucks (vi er uheldigvis begge blevet afhaenige af hhv. americano og mocha)..

Men ingen rejsedag uden dramatik, og dagens kiks bestod i at jeg, da vi sad i Waiting area'et paa togstationen, tilfaeldigvis opdagede, at der, i modsaetning til Sarahs, ikke stod noget saede-nummer paa min billet: Oh no! Jeg kunne umuligt staa op i 19 timer! Forhoerte mig straks hos en af vagterne, og foer jeg viste af det var jeg pludselig omringet af 5-6 andre vagter, der alle var nysgerrige efter at se, hvad den forvirrede hvide pige vroevlede om.. Jeg maa have set meget lost ud, for personalet bad mig om at hente min ven, og foelge med dem hen til den anden ende af hallen. Vi blev placeret paa en baenk og fik besked paa at vente der, indtil de hentede os igen. Hmm... I loebet af den time vi sad der, naaede vi at fantasere om pladser paa foersteklasse og VIP-lounges, men da vagten vendte tilbage en halv times tid foer afgang fulgte han os bare ned til toget og hen til vores saede (laeg maerke til ental), og sagde; "Here. You sit, you stand.." Piiiiiiis!
Var lige ved at begynde at graede.. Heldigvis viste der sig, at vaere et tomt saede lidt laengere nede i kupeen, hvor jeg slog mig ned hos en kinesisk familie, som i oevrigt INTET engelsk talte, saa Sarahs og min plan om at deles om saedet og skiftevis staa op i 2 timer adgangen behoevede ikke realiseres.. Puuuha!
Familien var forresten ret flinke, og jeg fik utrolig meget opmaerksomhed, da jeg efter en halvtimes koersel, fqndt min rejse-dagbog frem og begyndte at skrive. De havde aabenbart aldrig set en vesterlaending skrive bogstaver foer, saa mig og mine boeger var en stor sensation - ja, faktisk fandt de fleste andre passagerer omkring mig det underholdende at stirrer paa min kuglepen, mens jeg skrev.. Hehe.. Vi var de eneste udlaendinge i den del af toget - normalt betaler turisterne jo glaedeligt lidt ekstra, for at kunne ligge ned i (forholdsvis) behagelige senge paa nattogene, og kineserne i kupeen lavede store oejne i starten, da de fandt ud af, jeg ingen siddeplads havde.
Paa trods af, at vi stort set ingen soevn fik og smerterne i ryggen i dag har vaeret et helvede, er vi begge glade for, at vi sagde ja til afgangen. Vi har bevidst over for os selv, at vi er hardcore back packers og sande kinesere! ;)

Dagene her i Shanghai skal bruges paa museum, sightseeing (i morgen) og paa at shoppe (overmorgen) - har dog ikke rigtig nogen penge tilbage, men altsaa.. Maaske kan jeg bare faa lidt inspiration i butikker som Mango, Zara, French Connection osv. og saa koebe det billigere i Tianjin et par dage foer vi flyver mod Danmark, hmm.. Vi ser paa det! Sarah har ihvertfald taenkt sig at shoppe igennem - man foeler sig ogsaa lidt underligt tilpas, naar man gaar ned ad gaden i sin flistroeje og Nike-loebesko her i Shanghai blandt hippe kinesere og udlaendinge - det praktiske toej, der fungerede i Tibets oedemark og paa vandreturen i Tiger Leaping Gorge, passer bare ikke rigtig ind i Shanghai's gadebillede.. Proever at modstaa fristelsen til at shoppe, men det er svaaaeeert! ;)

Hov, har helt glemt at fortaelle om dagene mellem Chengdu og Shanghai; altsaa, vi havde jo 2 overnatninger i Chengdu (en stor by, der ligger taet ved graensen til Tibet, og er kendt for sit panda-reservat), hvorefter vi tog lyntoget oestpaa til Chongqing (det gik faktisk for en gang skyld helt smooth!), som vi dog hurtigt forlod igen til fordel for et mellemstort skib opad Yangtze-floden. Vi fik at vide paa rejsebureat i Chongqing, at cruiset var internatinalt med engelske guider og udenlandske passagerer, men da vi kom ombord viste det sig at alle de andre gaester (paa naer en mindre gruppe kinesere) var tyskere over 50 aar! Nedern! Og der var ingen engelsk-guide, men derimod 2 kineserer, der med stor iver snakkede flydende tysk til os, selvom vi flere gange forsoegte at forklare at vi ikke var tyskere.. Ikke desto mindre insisterede specielt den ene af dem paa konsekvent at tale tysk til os. Meget irriterende..! Hele cruiset var en noget surrealistisk oplevelse.. Indelukket paa et skib med tyskere og kinesere i 2 doegn er ikke noget at spoege med.. Jeg har optaget den underligste film fra velkomstfesten i skibets bar, hvor en gammel mand fra Dusseldorf hiver Sarah med ud paa dansegulvet, og svinger hende rundt under en kaempe disko-kugle til 80'er musik, hvorefter en kinesisk familiefar laver noget der ligner elektric-boogie..
Vi var begge lettede, da vi lagde til kajs til i Yichang, og kunne vende tilbage til civilisationen.

Turen gik derefter med lokalbus fra Yichang til Wuhan (rejse-dramatiken bestod denne dag i, at jeg uheldigvis havde gjort vores forudbetalte bus-billetter vaek, hvilket vi foerst opdagede en halv time foer afgang. Damen der stod for at tjekke billetter troede dog paa os, og vi fik lov til at komme med alligevel), hvor vi blev en enkelt nat, for derefter at tage ned paa togstationen morgenen efter og koebe billet til Shanghai. Og resten af historien kender I jo :)

Naaarh, det blev alligevel et langt indlaeg - det er svaert at stoppe, naar man foerst er kommet i gang.. Nu traenger jeg virkelig ogsaa til hvile! Sarah ligger allerede i sengen.

Goooooooooooooooooooooodnat!

PS. Vi tager lyntoget til Wuhan d. 5. marts (vi har allerede koebt billetterne - det var det foerste vi gjorde her i Shanghai!), og flyver nordpaa til Beijing d. 6. om morgenen. Naeste indlaeg herpaa bloggen bliver hoejst sandssynligt fra min egen computer hjemme fra Tianjin! :)

Naerdoedsoplevelser og bumby rides i Sydvest-kina!

2010-02-24T15:05:00.001+01:00

I mens Sarah flittigt er optaget af sine kinesisk-lektier, som hun faar sendt en gang om ugen fra et kineisk-hold, hun er tilmeldt hjemme i DK, udnytter jeg tiden herved computeren til at berette om vores oplevelser i Lijiang og omegn den sidste uges tid.

Dagene i Lijiang var skoenne! Vejret var ret godt, byen var utrolig hyggelig (som en traditionel kinesisk mindre by med smalle, brostens-gader og roede lanterne haengende i traerne og fra husgavlene) og menneskene var flinke, selvom der pga. kinesisk nytaar, og dermed national helligdag, var PROPPET med kinesere - men det er vi jo efterhaanden vant til ;)
Efter lidt tid i Lijiand, tog vi en bus nordpaa med en masse andre europaeiske back packere til vandrestedet, Tiger Leaping Gorge, og brugte et par dage paa at trave op og ned ad stenede stier i det flotte terraen fra den ene ende til den anden (ca. 30 km). Jeg vil virkelig gerne ligge billeder ind derfra, for jeg kan helt aerligt umuligt beskrive, hvor flot og overvaeldende naturen var deroppe. Faktisk vil jeg sige, omraadet maaske var smukkere end noget vi har set i Tibet - eller ihvertfald paa hoejde med.. Men Tiger Leaping Gorge ligger selvfoelgelig ogsaa i udkanten af bjergkaeden, der adskiller Tibet fra resten af Kina. Naturen mindede derfor meget i sin storslaaethed om Tibet. Paa turen blev vi forresten baade udsat for astma-anfald, vandfald og vilde heste-attack; jeg var paa et tidspunkt naer blevet trampet ihjel af Sarahs hest, som vi egentlig havde lejet til at baere vores oppakning, men som Sarah pga. traethed maatte hoppe op paa, da vi var ca. halvvejs igennem rutens haardeste straekning. Hesten "gassede op", da den skulle have fart paa til at komme over et specielt stejlt stykke, men jeg som stod faa meter foran den, fik selvfoelgelig et chok, skreg og forsoegte i panik at flygte! Eneste problem er saa, at jeg falder over en sten, foer jeg overhovedet rigtig naar vaek, og ligger derefter lige for dens foedder (eller hove??). Puuuha!
Jeg fik et par saakaldte "hesteskader" (hudafskrabning paa albuen, stort blaat-maerke paa min hofte, som nu har skiftet farve til groen/lilla og saa selvfoelgelig ar paa sjaelen!).
Resten af turen opad bjerget holdte jeg mig mindst 20 meter foran hesten - den havde en klokke haengene i en snor rundt om halsen, og hver gang jeg kunne hoere den naerme sig satte jeg i loeb! Kom utrolig hurtigt opad bakken! :)

Ligesaa snart vi lander i Beijing d. 6. marts, og jeg faar fingrene i min egen computer, hvor Hotspot Shield er installeret, laegger jeg nogle billeder ind fra turen. De taler for sig selv.

Efter en uges tid i Lijiang-omraadet gik turen nordpaa mod Chengdu:

Vi ankom til hertil i morges efter 21 timers bumle-bus-helvede.. Ruten fra Lijiang og herop gaar naermest parallelt med den bjergkaede, der adskiller Tibet fra resten af Kina, saa vejen var utrolig ujaevn, da vi naesten udelukkende koerte af smaa bjergveje = VI FLOEJ RUNDT! Det var helt komisk, og det stod meget hurtigt klart, at vi ikke ville faa sovet den nat.. Det hjalp ikke at Sarah og jeg havde faaet de billige pladser aller bagerst i bussen - som i oevrigt var en sove-bus, dvs. den ikke bestod af saeder, men af ene staal-senge i to plan. Vi var blevet placeret helt oppe ad bagruden oppe foroven.. Great.. Paa den lyse side har man da en smuuule privatliv, da der ikke er nogle til at holde oeje med een bagfra, men tilgengaeld hoppede alle vores ting konstant ned i hovedet paa kineserne nedenunder, og i loebet ad natten, da vi koerte over et specielt dybt hul i vejen, floej jeg saa hoejt, at mit hoved ramte virkelig haardt op i loftet.. Det skete faktisk hele to gange med det resultat, at jeg har haft hovedpine hele dagen i dag. Aaav..
Hverken Sarah eller jeg var forberedt paa, at turen skulle udvikle sig til saadan et mareridt - vi frygtede begge for vores liv! I nat, da jeg soevloes bumlede rundt i bussen og desperat forsoegte at blive i min "seng", laa jeg faktisk og taenkte paa, hvad jeg ville sige til TV-avisen, naar de interviewede mig paa det lokale hospital, efter at bussen havde vaeltet ned ad bjergsiden..
Det var loco!

Da vi endelig naaede Chengdu ved 10-tiden, var vi derfor fuldstaendig smadrede.. Jeg er efterhaanden SAA traet af nattog - og busser. Sarah og min rundrejse er vildt spaendende, fordi vi faar set saa meget af Kina (krydser jo tvaers over landet 4 gange i alt!), men den her rejse, er saadan een, som man har brug for en lang hvile-ferie bagefter! Efter en lang lur tog vi i eftermiddags ned paa banegaarden, og koebte billetter til toget til Chongqing i overmorgen - heldigvis tager den tur kun 2 timer!
Vi savner begge Tibet lidt - det er jo et dejligt sted - saa da vi ved rutine-laesningen af Lonely Planet (den bog fungerer lidt som vores bibel for tiden) opdagede at Chengdu har et tibetansk omraade, var vi selvfoelgelig noedt til at tage derud. Vi ledte derfor efter en taxa i banegaards-omraadet (= menneske og trafik-kaos), da jeg fik oeje paa nogle maend med motorcykler paa den anden side af vejen. Motorcykel-taxaer! "Nice!!", taenkte jeg, hvorimod Sarah var lidt svaer at overtale, men efter lidt pressen gav hun sig - det var jo synd for mig, at jeg have slaaet hovedet i nat, saa derfor maatte jeg (for en gang skyld) faa min vilje.. ;) Trafikken i Chengdu er, ligesom i resten af de kineiske storbyer, sindssyg; min "chauffoer" koerte hurtigere end Sarahs, der konstant var ca. 20 meter bagud, saa hver gang vi med noed og naeppe snoed os over et lyskryds, hvor lyset egentlig lige havde skiftet til roedt, fik Sarah og hendes chaffoer problemer.. Det var lige ved at gaa galt paa et tidspunkt, hvor en scooter kom i vejen, men der skete heldigvis ingenting.. :)

Det tibetanske kvarter var forresten virkelig fedt. Paa restaurenten, hvor vi spiste aftensmad, var stemningen, menneske, lugten af roegelse og yak-koed alle med til at give os en foelelse af at vaere tilbage i Tibet. Nizzle! Vi tager derud igen i morgen :)

Naah, min krop (ryg og hoved!) kraever hvile.. Bliver skoent at ligge i en bloed seng, uden at behoeve at bekymre sig om at flyve ud ad vinduet eller ned i hovedet paa en kineser.

Godnat!

On the road again!

2010-02-15T11:25:00.002+01:00

Sidder ved den ene af hostellets to computerer nede ved siden af receptionen, hvor der bare er fyret helt op for tv'et, der, irriterende nok, viser skiftevis kinesiske reklamer og en eller anden underlig soap. Naah, vil forsoege at koncentrere mig om at skrive et hurtigt indlaeg herfra Guilin!

Vi vendte tilbage med bus hertil byen efter 3 overnatninger i en lille turist-magnet, ved navn Yangshou, 60 km nede ad Li floden. Sidst jeg skrev var fra Hong Kong og siden da, er der sket en del; vi har bl.a. oplevet sommer og varme! Desvaerre varerede det kun nogle faa dage, men dejligt var det, og Sarah og jeg udnyttede de solrige dage til picnic i den lokale park med medbragt madpakke, musik og boeger. Det var skoent! Guilin-egnen er kendt for sit karst-landskab (en slags smaa bjerge, der skyder op alle vegne, og mest af alt ligner padehatte), grotter og rismarker, saa dagene her i omraadet er selvfoelgelig ogsaa - udover chill - blevet brugt paa at udforske den specielle natur; 2 dage paa cykel og en enkel paa scooter (!). Jep! Koerte i loerdags for foerste gang i mit liv scooter - og det gik faktisk overraskende godt - Sarah havde flere uheld end mig! ;) I modsaetning til dagene paa cykel, hvor vi koerte ad snirklede veje og stier gennem de mindste landsbyer og oede marker, koerte vi paa scooterne ad hovedvejen, der bestod af asfalt, hvilket gjorde det hele en del lettere :)
Grunden til vi endte med at leje scootere var egentlig at vi dagen tidligere havde cyklet rundt i timevis ad landevejene nordfor Guilin i forsoeget paa at finde en lille by som stod beskrevet i Lonely Planet. Ifoelge rutebeskrivelsen (ja, saadan een var der nemlig ogsaa) skulle man bare lige ud af byen og saa dreje til hoejre, naar man kom til et "tritorn-kryds". Problemet var bare, at der aldrig kom noget tritorn-kryds! Vi cyklede og cyklede.. Og spurgte om vej og spurgte om vej.. Udover det, havde vi store problemer med Sarahs ene pedal, der blev ved med at falde af, og brugte sammenlagt laaang tid paa at reperare den (eller dvs; vi fik tilfaeldige, lokale til at kigge paa cyklen - paa et tidspunkt var der en bondemand der i mangel paa andet, skruede en moetrik ud af sin egen bil, for at fastsaette pedalen!). Efter 6 timer i vildrede gav vi op.

Efter cykel-dramaet(/traumet) valgte vi derfor scootere, da vi i Yangshou ville udforske omraadet - desuden var vores kroppe (laes; rumper) alt for oemme til endnu en dag paa cykel.. Foelte mig lidt som en mystisk blanding af Biker-Jens og en foertidspensionist, da vi fraessede ad landevejene.
Omraadet omkring Yangshou (den lille by sydfor Gulin) er utrolig smukt! Byen er somsagt en rendyrket turistby, bestaaende naesten udelukkende af barer og cafeer og fyyyldt med backpackere som os = vi kedede os ikke ;) Kinesisk nytaar blev ogsaa fejret i byen i selskab med de andre udlaendinge - jeg fik taget revanche fra sidste nytaar, som for mig var lidt af en fuser (endte dengang med at ligge og stene Klovn med Anne allerede ved 2-tiden)! Aftenerne blev pga. Yangshous velfungerende natteliv brugt i byen, og formddagene/tidlig eftermiddag blev brugt i sengen paa hostellet. En dame fra receptionen spurgte os en eftermiddag, da vi ved 14-tiden bevaegede os ned for at faa morgenmad, om hvilket vaerelse vi boede paa. "204", svarede Sarah, hvorefter receptionisten med store oejne gentog: "204??"
Os: "Yes, why?"
Receptionisten: "Sleep a day!" Hehe.. True.. Sleep a day.. Vores doegnrytme er efterhaanden blevet lidt mystisk (faktisk ligger Sarah oppe paa vaerelet og sover i skrivende stund, :)..)

Paa nr. 2 af vores cykelturer, den mere vellykkede tur rundt i omraadet oest for Yangshou, hvor vi til forskel fra turen nordfor Guilin havde medbragt kort og derfor kun for vild omkring 20 gange, opdagede vi forresten en faelles skraek for haner! I de smaa landsbyer paa cykelruten gik hoens, hunde, gaes og koeer frit rundt og gjorde vores faerden meget mere besvaerlig - og farlig; et par gange var Sarah noedt til at agere mur, naar kaempe koer/okser passerede os paa de smalle veje - en enkelt gang var vi ovenikoebet noedt til at bevaebne os med sten, da vi skulle forbi en specielt aggressiv hane..!
Living on the edge!

Naah.. Jeg tror jeg smutter igen. I morgen rejser vi med nattoget vestpaa mod byen Kunming, som vi dog hurtigt forlader til fordel for en mindre by, Lijang, der er kendt for sine bjerge og flotte natur (hmm, al natur i Sydkina er saadan set ret flot). Udover det, ligger en af Kinas (ifoelge Lonely Planet) bedste vandreruter naer Lijang, saa den skal vi selvfoelgelig paa - vores boots skal presses til det sidste!

Vi snakkes ved! Husk at skrive en masse mails til min hotmail, saa jeg har noget at lave, naar vi besoeger netcafeer!

PS. Kan desvaerre ikke laegge billeder ind herpaa bloggen, da jeg pga. censuren, bruger en anden og mere forenklet udgave af blogspot.

Drama og storby-liv i Hong Kong

2010-02-07T14:24:00.019+01:00

Nihao!

Kinas internet-fascisme gaelder heldigvis ikke Hong Kong, saa Sarah og jeg udnytter os her til aften af det lille frirum, og skynder os at tjekke baade Facebook og skrive blogindlaeg inden turen i morgen gaar tilbage til fastlandet (naermere Guilin!).

Ankom godt udmattede fra Lhasa til Hong Kong-omraadet sen onsdag-aften efter en lang dag med ventetid i lufthavne og toemmermaend efter byturen aftenen foer, hvor vi fejrede sidste aften i Lhasa - og sidste aften samlet, foer vi alle splittede op. Sarah og jeg havde (hvad vi selv indtil da, havde set som et smart traek) booket hostel i det indre Hong Kong fra onsdag - soendag.
Problemet var blot, at ingen toge afgik mod Hong Kong paa den tid af aftenen/natten, saa det var umuligt for os at komme ind til byen. Vi bandede og bandede, og naegtede at tjekke ind paa et lokalt hostel og dermed betale dobbelt for overnatning. I stedet valgte vi at hoppe paa nogle luskede taxa-chauffoerers tilbud om at koere os til Shen zhen (en by man skal til for at kunne komme ind i HK) for 250 RMB - en meget dum beslutning, hvilket vi egentlig godt kunne se, da vi, efter at have smidt taskerne i bagegerummet, bekymrede sad paa bagsaedet i en bil fuld af skumle taxa-maend, faa sekunder foer det bankede paa forruden, og vi til vores store overraskelse (og lettelse!) opdagede at taxaen var omringet af 4-5 vrede kinesiske soldater!
De andre fra holdet, har tidligere kommenteret faren ved, at Sarah og jeg rejser rundt paa egen haand (vi er begge en lille smule distraete (mest mig) og carpe-diem-agtige (mest Sarah)), og jeg maa indroemme at jeg deen aften - foerste aften alene - virkelig ogsaa kom i tvivl om hvorvidt hele projektet og rundrejsen var umulig. Kunne to unge, hvide piger virkelig klare sig paa egen haand i Kina - et land fuld af skumle folk, vis eneste maal i livet er, at lokke penge ud af een?
Efter at vaere blevet genet ud af taxaen af soldater (heldigvis slap vi for ballade), fundet et hotel (hvor vi tilmed maatte betale over-pris, da vi ikke orkede at lede efter billige hostels paa den tid af aftenen) og smidt os i de lidt for dyre senge, var nedturen paa sit hoejeste.. Vi var simpelthen saa overtraette efter kun 2-3 timers soevn, og triste over tildels at sige farvel til alle de andre i Lhasa og over chokket ved at komme fra Tibet til Hong Kong-omraadet var ogsaa overvaeldende; vi gik fra oedetheden, stilheden og bjergene til storby-helvede med mennesker, biler og bygninger overalt.. Saa utroligt uoverskueligt!
Men bare rolig... Heldigvis endte det hele lykkeligt; naeste morgen ankom vi - som planlagt, bare en halvdag forsinkede - til vores hostel i Hong Kong, og folkene i receptionen havde aabenbart saa lidt styr paa tingene, at de ikke en gang opdagede, at vi skulle vaere kommet om onsdagen i stedet for torsdagen, saa ergo havde vi altsaa ikke betalt for dobbelt-overnatning alligevel :)

Hong Kongs sydsides skyline! Adskiller sig en smule fra Tibets stoevede stalde og klostre.

Dagene her i storbyen har ellers vaeret rigtig fede. For at ridse det helt kort op har vi gaaet en del paa cafe, travet rundt down town, vaeret paa kunstmuseum og saa maa jeg selvfoelgelig ogsaa lige naevne MUSE KONCERTEN i gaar aftes! Mega fedt! Stod i fredags i en kiosk og bladrede i et event-magasin for Hong Kong, da jeg tilfaeldigvis stoedte paa en lille artikel om Muse - det viste sig, at de skulle spille i byen dagen efter! Baade Sarah og jeg er ret vilde med Muse, saa krydsede fingre og vi skyndte os at ringe til booking-nummeret, der stod skrevet med smaa bogstaver nederst paa siden, for at hoere om der flere billetter tilbage; OG DET VAR DER! Totalt skaebne-agtigt, at der var placeret en (nutildags efterhaanden sjaelden) moenttelefon lige ved siden af kiosken..! It was written in the stars! Saa vi var altsaa til koncert i gaar aftes i det meget moderne og meget nye Asia World Expo-center et stykke uden for byen. Saa vildt! Gik amok til "Time is Running Out" og "Starlight" (begge all time yndlings Muse-sange!). Og saa er der ogsaa lige en pinlig stalker-historie, som I kan laese om paa Sarahs blog :)

Niiiiiiiice!

Dagen i dag er gaaet i Disneyland! Yes, hvem skulle have troet at Hong Kong havde et Disneyland? Desvaerre har det styrtregnet det meste af dagen, men paa den anden side var koerne derude meget kortere end de ville have vaeret. Vi fik givet Buzz Lightyear et stort knus og et par turer i Space Mountain, og deet var det vigtigste :)

"Giv mig nu et kram, for fanden!" Buzz ligner mest een, der proever at flygte.. Hmm..

I morgen formiddag henter vi vores pas og nye visum, og om aftenen hopper vi paa nattoget nordvest paa mod Guilin - en tur, der varer 12 timer, hvilket ikke rigtig slaar os ud, da ingen togturer nogensinde vil kunne maale sig med turen til Tibet, der jo varede 45 timer :)

Forresten, tjek lige Sarahs blog - hun sidder lige bag mig og hamrer loes paa tastaturet. Det bliver et fantastisk indlaeg, tror jeg. Hun laegger heller ingen fingre imellem vores naive opfoersel i onsdags. Hehe.. Vi havde begge, i oejeblikkets desperation og bitterhed over at skulle betale for dobbelt-overnatning, glemt en meget vigtig grundregl; stol aldrig paa en kineser. Det er desvaerre bitter erfaring - onsdags-dramaet er blevet et skraemme-billede og paamindelse om, hvorfor det er saa vigtigt kun at stole paa sig selv, naar man er langt vaek hjemmefra.
Det skal forresten lige naevnes, at jeg naaede at blive ret gode venner med vores guide i Tibet, og han er lovet at bede for Sarahs og min sikkerhed. Det skader vel ikke at have en tibetaner til at laegge et par gode ord ind for een? :)

Naah, jeg smutter igen! Tjek Sarahs blog; www.sarahsnyeverden.blogspot.com :)

Mange hilsner fra Sofie.

PS. Lige et par billeder fra Tibet:

Hele holdet (paanaer Lars, der laa i sengen den morgen paa grund af hoejdesyge) foran Potala Paladset, Lamaernes tidligere residens.

Der bliver bedt foran klostret paa torvet i Lhasa centrum.

Vidste du at 80% af tibetanerne betragter sig selv som dybt religioese?

Karlsson? Nej, det er saamaend en kinesisk soldat paa taget..

Barn paa ryggen af sin mor paa gaden i Lhasa.

Vores guide, Dorjee, saetter bedeflag op paa en bjergtop. Paa den maade spredes boennerne med vinden.

Praest, mig, Andreas og Dorjee i byen i Lhasa en af de foerste aftener :)

Flere generationer af tibetanere paa gaden i Lhasa.

Tingel tangel!

Ung munk.

Maria og jeg paa gaatur i klostret i Shigatze :)

Hele gruppen (paanaer Kristian, der den morgen rejste alene mod Nepal) paa et af Tibets stoerste klostre i Shigatze i det sydlige Tibet.

Os tre piger paa en af mange tisse-pauser i den tibetanske oedemark.

"Virkelig smuky. Een af Tibets hellige soeer. Under de smaa sten-taarne ligger der boenner."

Sarah og jeg ved soeen.

Mt. Everest Basecamp! Meget udmattede efter 4 timers vandring i stenet terraen i 5000-5500 meters hoejde!

TIBET!

2010-02-05T04:56:00.003+01:00

Indlogeret paa den lokale internetcafe skraat over for vores hotel for natten, skriver jeg lige et hurtigt indlaeg herfra Tibet.

Ligenu befinder jeg mig i en mellemstor by, der hedder Shigatse, i det sydlige Tibet omkring 200 km fra Lhasa.
Er temelig smadret, efter endnu en nat uden saa meget soevn - kulden goer det virkelig svaert at sove! Altsaa, egentlig er Tibet i oejeblikket ikke meget koldere end vejret i Danmark lige for tiden (har hoert I har en del sne!), men problemet er, at tibetanerne ikke varmer husene op, som vi jo goer derhjemme. Dvs. der er koldt ALLE steder! Efter lidt over en uges tid i kulde-helvede, har jeg dog saa smaat vaennet mig til det (har i skrivende stund 3 par bukser paa), og at nattesoevnen ikke bliver laengere end gennemsnitlig 5-6 timer er ogsaa bare et spoergsmaal om tilvaenning, saadan da :)
Men aerlig talt, er jeg virkelig overrasket (og lettet) over hvor mildt vejret har vaeret hernede. Med mine overtraeksbukse - og vandtaette skihandske-indkoeb fra Beijing, var jeg forberedt paa det vaerste, men ind til videre har jeg stort set kun haft brug for det helt tunge grej paa vores mini-tur til Mount Everest i weekenden - YES, besoegte Mount Everest Basecamp i gaar! Det var ret vildt!

Foer jeg ankom til Tibet, havde jeg egentlig ikke saa mange forestillinger om stedet, og glaedede mig faktisk bare mest til at opleve naturen og faa lidt frisk luft. Kina-Tibet-situationen havde jeg da hoert om, selvfoelgelig, men aldrig rigtig vaeret inde i, og derfor kom det lidt som et chok, da vi paa anden dagen for foerste gang saa grupper af bevaebnede kinesiske soldater marchere ned ad gaa-gaden i Lhasa centrum, og chokket blev ekstra stort, da vores unge, tibetanske guide gjorde opmaerksom paa soldaterne med kikkerter og gevaerer paa tagene langs byens store torv. Checkpoints, permits og ganske almindelig diskriminering er en del af tibetanernes hverdag, og fjendskabet i mellem de to folk, kineserne og tibetanerne, er til at foele paa. Da vi nyankommet af praktiske aarsager spurgte vores guide om han talte kinesisk, svarede han; "Yes.. But I don't like to speak it..." Han har ogsaa forklaret at man som tibetaner godt kan have kinesiske venner, men at venskabet altid kun vil vaere overfladisk, da tibetanerne har for mange "wounds in the heart".
Vi har alle talt om, hvor aergeligt det er, at man efter 5 maaneders ophold i Kina, hvor man egentlig er begyndt at holde af det kinesiske folk og alle deres saerheder, finder ud af hvor raadent landets top behandler tibetanerne. Foeler mig ret splittet i forhold til det hele. Selvom man selvfoelgelig kan sige, at det kinesiske folk ikke er skyld i den maade regeringen behandler Tibet paa, saa synes jeg stadig, at man som folk har et ansvar - lige meget hvad for et samfund man lever i.

Der er fred i Lhasas gader for tiden, men jeg er bange for, at der inden for overskuelig fremtid endnu en gang vil udbryde uroligheder, og de forstenede kinesiske soldater i pelshuer paa gadehjoernerne igen vil faa noget at lave.

Trods den ustabile politiske situation er Tibet virkelig et fantastisk land, som jeg kun kan anbefale folk at rejse til. Her er saa utrolig anderledes fra noget andet sted, og naturen er, ja, ret ubeskrivelig faktisk.. Med de mange bjerge, floder, dale, sletter og oerkenagtige landskaber er Tibet vel en god blanding af New Zealand, Island og Mongoliet. Jeg smider billeder herpaa bloggen og paa Facebook saa snart det er muligt - Kinas internet-censur gaelder desvaerre ogsaa Tibet.. Noget andet helt absurt ved Kinas jerngreb i Tibet er, at en-barn-politiken, som jo er et middel til at undgaa overbefolkning, ogsaa gaelder her - eller, i modsaetning til kineserne, maa tibetanerne ifoelge loven faa hele to boern (hurra!), men det giver bare stadig ingen mening, da indbyggertallet i Tibet i forhold til omraadets areal er forsvindende smaat. Samtidig skaber lovgivningen problemer, da en stor del af tibetanerne jo er munke.
Det virker lidt som om kineserne forsoeger at udrydde de i forvejen faa tibetanere.

Naah, klokken naermer sig 24, og jeg tror, jeg maa til at vende tilbage til hotelvaerelset. Sarah sidder her ved siden af mig, og klager over traethed. Vores flinke guide, der for en halvtimes tid siden, kom forbi med et par oel til hver af os (Lhasa Beer - faktisk helt i orden), har lige sagt godnat og meddelt at vi koerer nordpaa mod Lhasa i morgen kl. 9.

Har meget mere at fortaelle - vandrede bl.a. i 4 timer i gaar i 5200 meters hoejde for at naa Mount Everst Basecamp - men det maa vente til naeste netcafe-besoeg, som hoejst sandsynlig bliver i Hong Kong (flyver efter planen dertil paa onsdag).

Haaber alle har det godt derhjemme. Vi snakkes ved. Vil fyre op for air conditionen og forsoege at sove igennem i nat :) Good night!

(PS. Jeg skrev dette indlaeg i mandags, men har foerst kunne sende det i dag (fredag) pga. censuren. Befinder mig nu paa en cafebar i det indre Hong Kong naer havnen, og tager paa sight seeing (en rute Sarah har planlagt) lige om lidt. Fik naesten kulturchok, da vi vendte tilbage til Kina fra Tibet!)

Den sidste time (på Cathay Future)

2010-01-21T05:31:00.003+01:00

SÅ! Efter flere timers intens pakning er mine tasker endelig fulde og værelset (nogenlunde) ryddet. Har det lidt som om, jeg har tømmermænd, da jeg blev vækket kl. 8.30 i morges af et par regøringsfolk, der hamrede virkelig hårdt på døren, efter at være gået i seng ved 3-tiden.. Pakningen trak ud og trak ud! Desuden smuttede de 7 af os der stadig er tilbage i Tianjin lige forbi Ali Baba i går aftes, for at drikken den sidste øl, ryge den sidste vandpibe og selvfølgelig skrive en lille hilsen med tusch på væggen – det er normen på Ali Baba; vægge, dører, bardisk, ALT er overskrevet med små hilsner og ordsprog fra tidligere gæster. Nåh, nu kan jeg høre nogle der kalder på mig. Bliver nødt til at smutte. Tager lyntoget mod Beijing nu her, bliver i hovedstaden til lørdag, og rejser med toget til Lhasa om aftenen ved 21-tiden. Det bliver fedt!

Jeg har min mobil med på rundrejsen!

Hej så længe!

PS. Fik forresten sagt farvel til alle mine børn fra de forskellige klasser i går og i forgårs, hvilket var lidt trist. Jeg tror ikke rigtig det er gået op for hverken ungerne eller mig, at vi ikke skal ses igen. Fik heldigvis taget omkring en million gruppebilleder (:

Wuuuuuuuush!

2010-01-14T06:18:00.008+01:00

Skitur til Panshang
I troede nok ikke det var muligt, men jo; Man KAN rent faktisk stå på ski i Kina!
I går tog Maria, Sarah, Kristian, Lars, Andreas + hans søster, Teresa, og jeg på én-dags-tur ud til bjergene i Pan Shang og lejede ski - 80'er-ski, vel at mærke.. Skistedet var ikke helt update på udstyr og lifte, men, men det gik alligevel! :)
Udover ski, kunne man også leje en slags dæk/"kælke", og køre ned ad en lille bakke - lidt ala baderingene i Fårup Sommerland! Virkelig fedt!

Kristian og Andreas i toget på den 2½-timers lange tur nordvest.

Maria på brædder...

Andreas og hans søster, Teresa!

Lars (iført den berømte og meget populære pandahue) stod for dagens første styrt!

Mig, Sarah og Kristian klar til at give den gas! (Eller dvs, det var Sarahs første gang på ski, men hun gjorde det skam godt! :) )

Rundrejsen: The Amazing China Tour!

2010-01-08T09:52:00.005+01:00

Har lige tryllet i Paint (resultatet af lidt for meget tid fredag eftermiddag), og tegnet ruten for Sarahs og min rundrejse ind. Så sådan ser det altså ud efter en del research og ændringer frem og tilbage:

Planen var ellers at ende i Vietnam og så flyve hjem til Beijing fra Ho Chi Minh City, men 6 uger er simpelthen for lidt tid til at rejse ud af Kina for Sarah og jeg - de første 2 uger bruges jo i Tibet, så egentlig har vi kun 3½ uge, da vi også skal sætte et par dage af i Tianjin før afrejsen mod Danmark.
Kina er så enormt stort! Dét har vi virkelig fundet ud af i løbet af de sidste par ugers planlægning...

Vi er 6 fra holdet, der rejser mod Tibet d. 23. januar; Sarah, Maria, Kristian, Lars, Andreas og jeg - udover det, får Lars og Andreas besøg af en fællesven fra Danmark, så vi er egentlig 7 personer. Togstrækningen fra Beijing til Lhasa er 4064 km lang, tager 48 timer (!!) og er den højeste i verden - ruten topper ved Tanggu-la passet på en højde af 5072 m - ved hver seng/sæde hænger der iltmasker!
For at kunne rejse i Tibet, er man nødt til at gå igennem et lokalt rejseselskab og have en guide med - de kinesiske myndigheder vil af en eller anden grund ikke have turister til at rende rundt blandt munkene på egen hånd - så vi har forhandlet med et rejsefirma et par gader herfra og fået udarbejdet et program for dagene. Vi har bl.a. 2 overnatninger på Mount Everest Base Camp!

Efter de 10 dage i Tibet splitter vi op - Maria flyver tilbage til Beijing, da hun allerede rejser hjem til Danmark d. 6. februar, Kristian tager bussen til Nepal og Andreas, Lars og deres ven, Præst, der er på besøg fra DK, flyver til Borneo, mens Sarah og jeg flyver øst på til Hong Kong for at få fornyet vores visum - vi er alle nødt til at forlade Kina inden d. 16. februar, for at tage på den kinesiske ambassade og ansøge om det nye visum. Hong Kong tæller for en stat uden for Kina, da byen åbenbart har nogle andre love - og måske også møntfod faktisk?
Vi regner med at bruge 3-4 dage i byen, før vi rejser videre vestpå med toget mod Guilin, der er kendt for sine rismarker og smukke natur. Jah, resten af turen er faktisk ret "naturbaseret", da ingen af os gider at bruge tid på museer og sådan, men hellere vil ud og opleve noget i det blå! ;) Nu har vi jo også brugt de sidste 5 måneder i en storby, og det er virkelig begrænset hvor meget frisk luft vi egentlig har fået (hvis man da overhovedet kan tale om "frisk luft" i Kina), så det trænger vi til..
Bådturen fra Chongqing til Wuhan på Yangzi-floden glæder jeg mig meget til! Vi sejler bl.a. forbi den meget omtalte nye, gigantiske dæmning, Three Gorges Dam (de tre kløfters dæmning), som er verdens største elektriske kraftværk, og er blevet kritiseret pga. de enorme oversvømmelser den har medført - 1 million kinesere har været nødt til at flytte!
I det hele taget skulle bådturen være rigtig flot; naturen i Syd og Centralkina er meget mere rå og bjerget end her i Beijing-området - vi har derfor købt nye vandre-boots! :)
Vi har kigget på billige flybilletter fra Wuhan til Beijing d. 6. marts, og har fundet nogle til kun 365 RMB (ca. 292 kr), så vi vender altså tilbage til Beijing 3 dage før afrejsen mod Dänemark.

Nu kun 2 uger tilbage! Da da da duuuuuuum....

Media time!

2010-01-03T03:45:00.011+01:00

Så har jeg (endelig) fået fat i Sarahs USB-stik :)
Udover det, så har Maria også en hjemmeside, hvor hun har lagt diverse billeder (bl.a. nogle fra nytår) og film ud på; gallery.me.com/marialeerbeck
Forresten! Hvis I skulle være i tvivl, så er det altså mig i Snurre Snup kostumet i klippet, hvor vi danser rundt i Disney-dragter i forbindelse med en idrætsopvisning... Good times!
Værsgo'!

Jul!

"Saaaanktaaa Luciaaaaa..." Onsdag morgen kl. 8:30 d. 23. december blev jeg ringet op med besked fra Kindergarden-boss, Mariah, om, at vi skulle gå lucia-optog kl. 9 i alle klasser. Vi fik travlt! Men det gik faktisk overraskende godt - vi fik selvfølgelig også hjælp af drengene i form af julemænd, der efter vores skønsang skulle dele slikkepinde ud til ungerne. Festligt!

Juleshow!

Én af mange øvelsestimer før the grand finale..!

Drengene i deres "Rockin' Robin"-outfits!

Juleaften blev delvist fejret med resten af skolens ansatte til det store juleshow på 7. etage, hvor vi optrådte med vores fantastiske dansenummer. Vi fik forresten en flot 2. plads :)

Pludselig under sang-konkurrencen blev der delt knæklys og klaphænder ud, og stemningen nåede sit højeste!

Vores ret flotte plastik juletræ i fællesstuen. Efter at have trukket os tilbage fra skolens arrangement ved 21-tiden, fik vi fejret julen på nogenlunde traditionel vis ved at danse om træet og åbne gaver Hyggeligt :)

Xi'an (d. 4. - 8. december)

Den enorme hær af Terracotta-krigere lidt uden for Xi'an.

En stor del af holdet foran Wild Goose Pagoda på det store torv i Xi'an. Fra venstre; Lars, Anne, Erik, Kristian, mig, AK, Sarah og Andy.

Sarah og mit vilde ride på bymuren!

Nytår, nyt skema og Parents Day

2009-12-31T09:23:00.003+01:00

Jep, så blev det d. 31., og vi fejrer det nye år i aften. Planen er at spise på Tianjins højeste restaurant (på 53. etage), hvor man for 100 RMB får sit eget rum, fri bar og kan medbringe egen musik. Super! Vi er inviteret til en stor fest hos nogle andre udlændinge senere, hvor hele netværket af "foreigners" vist er indbudt, men tror egentlig bare jeg ender i byen på det sædvanlige diskotek "Scarlet", hvor der skal danses! Måske bliver der uddelt knæklys i dagens anledning dernede? Det ville ikke være første gang.. Kineserne har et eller andet med knæklys..

Der er forresten sket et par ændringer nede på skolen. Alle klasserne i Kindergarden skal opføre et eller andet stort nytårsshow d. 19. januar i anledning af Lunar New Year d. 14. februar (det kinesiske nytår), så derfor er al undervisning indstillet de næste 3 uger frem - inklusiv vores engelsk! Istedet for at tilbringe formiddagen i Kindergarden, skal vi derfor møde i Babyclass hver dag kl. 9 - 10:30, og så har vi en enkelt time fra kl. 15 hos vores børn. Det er lidt trist, for vi holder alle virkelig meget af vores klasser, og derfor prøver vi at forhandle os frem til en eller anden løsning, hvor vi måske kan blive en del af nytårsshowet. For som Becky siger, vil forældrene kun blive glade for at se os "Foreign teachers" på scenen. Forhåbenlig løser det hele sig i løbet af næste uge..

Og så havde vi jo Parents Day i dag! Jeg blev mødt af en hær af stolte forældre, da jeg intetanende ankom i Babyclass.. Heldigvis havde jeg ladet mine hullede Converse ligge hjemme på værelset den morgen, og havde i stedet min gule trøje med prikker på (meget pædagogisk), så alt i alt fremstod jeg (forhåbentlig) meget lærer-agtig. Efter en halvtimes tid med en masse "Very good" og klappen hos de allermindste besluttede Erik, Sarah og jeg at kigge op til vores "rigtige" børn i Kindergarden. Det var faktisk virkelig sjovt at møde børnenes forældre - jeg kunne genkende flere! Teddy (et af mine yndlingsbørn fra Adv. 4 - og JA, det er i orden at have yndlingselever!) fandt jeg fornylig ud af, kommer fra Korea, og hans forældre var trukket i den koreanske nationaldragt - virkelig fedt! Jeg fik taget et par billeder af lille Teddy, og de bliver lagt ud gher på siden, lige så snart jeg får fat i Annes memory card :)

Anyways, jeg må hellere smutte igen. Skal til at gøre mig klar til i aften sammen med Anne :)

Godt nytår!

Mere guf fra Kina!

2009-12-25T08:14:00.002+01:00

Hey!

Hvis I ikke kan få nok opdateringer herfra Tianjin, så tjek også de andres blogge:

www.sarahsnyeverden.blogspot.com
www.mariaikina.smartlog.dk
www.rousingikina.blogspot.com

Sarah, det øverste link, er enormt flittig på sin blog, og har så sent som i dag skrevet et lang indlæg med billeder om vores lidt alternative juleaften.

Fortsat god jul til alle! - og endnu en gang tillykke med fødselsdagen, mor! :)

"I aften er det juuuuleaften...

2009-12-24T03:10:00.003+01:00

.. tra la la la laaa”

Jeg vågnede faktisk i morges med dén sang på hjernen, for i dag er nedtællingen endelig slut; det er blevet d. 24.! Dagen bliver dog ret meget anderledes fra noget jeg nogensinde har prøvet. Om knap 2 timer mødes holdet nede på 5. etage, også kaldet ”Dancing Center”, for at øve vores dansenummer, der jo skal vises senere i dag/aften. Jeg synes egentlig, det er ret fedt, at det hele bliver lidt alternativt i år, for selv vis vi forsøgte, ville julen jo alligevel aldrig blive ligesom derhjemme. Hvorfor så ikke droppe alle traditioner, når man nu er i gang, og i stedet for at danse om træet og åbne gaver, danse til Michael Jackson foran alle ens kinesiske kolleger? I see no reason why not!

I løbet af decemeber er der ellers blevet pyntet rigtig flot op her i Tianjin; kæmpe, lysende neon juletræer langs vejen og uden for indkøbscentrene, saxofon-spillende Santa Claus’s i menneskestørrelse her og der, pink skilte, der med sirlig skrift skriger; ”Merry Christmas!” på alle døre man har kunnet slippe afsted med det – i det hele taget bare virkelig smagløst julepynt, der ligger så utrolig langt fra den skandinaviske julepyntstradition som muligt. Hvis vi havde en julepynts-akse, ville den skandinaviske model nok ligge helt ude i den ene ende, mens den kinesiske ville være modpol langt ude til højre. Kulturchok, kære venner! Ej, men det har nu været meget sjovt at opleve. Ligesom danskerne kun hiver enkelte dele ud fra den asiatiske kultur og ind i deres egen, gør kineserne det samme med den vestlige verden. Julemand, juletræer, klokker, lys (gerne rigtig mange og i alle mulige farver) og ”Jinglebell” er alle blevet accepteret og kopieret af kineserne, mens man derimod ikke ser meget til hverken Jesus eller ”Hallelujah”. Fair nok. Danske buddhister udøver vel også kun en brøkdel af den egentlige tro, og en dansk chinabox ligger også milevidt fra en ægte kinesiske dish nede fra den lokale madbiks på hjørnet.

Nåh, anyways.. Jeg tror snart jeg må til at hoppe i mit ”Smooth Criminal” outfit (sorte leggings og trøje, mafia-hat og palliet-handske), for vi tager lige en sidste øvnings-session her i formiddag før the grand show.

Håber I alle får en super juleaften i det danske. Glædelig jul!

Stive kolleger og glade dage i Xi'an

2009-12-09T15:55:00.003+01:00

Med Xi’an-turen overstået og et par timer inden Baby Class går løs, har jeg lige et pusterum i sengen til at skrive lidt blog i.

Dagene vestpå gik godt. Tiden var dog knap og programmet stramt, da toget mod Xi’an afgik fredag eftermiddag, og vi derfor først var fremme omkring kl. 12 lørdag - da vi mandag ved frokosttid sad i waiting area’et på Xi’an banegård og ventede på toget mod Tianjin, havde vi altså blot opholdt os i byen i omkring 2 døgn. Toget var en times tid forsinket, hvilket betød at vi desværre ikke havde tid til at tjekke ind på hotellet og evt. tage et bad og en lur efter de 19 timer i bumletoget, men i stedet kom omkring den gamle bymur og en eller anden stor plads foran et eller andet stort tempel, før vi fik lov til at skifte tøj. Træthed og en meget irriterende guide med udtale-problemer resulterede i, at ingen af os rigtig fik helt fat i, hvad pladsen var kendt for, men besøget på bymuren var tilgengæld rigtig fedt, da man kunne leje retro tandemcykler og tage en tur rundt på den 13 km lange mur omkring byens gamle centrum. Vejret var også perfekt til en cykeltur; klart og tørt. Om aftenen var jeg så udmattet, at jeg faldt i søvn allerede kl. 21 på hotelværelset midt i en samtale om rundrejsen med Sarah, der fortalte om området Chengdu i det sydlige Kina (et smukt bjergområde, vi regner med at rejse til – vores planer for turen er så småt ved at udforme sig, og vi er en gruppe på 8-9 stykker, der planlægger at starte i Tibet. Mere om det senere!) Søndag aften tog vi dog alle revanche ved at tage på pubcrawl i byens party-street. Kinas gyder blev endnu en gang overtisset af fulde danskere... Vi var forresten ikke de eneste, der gav den gas i Xi’an; vores kontaktperson, Becky, der var med som ”vejviser”, valgte lørdag at tage i byen med den såkaldte ”chair man” (en repræsentant fra rejseselskabet, som i øvrigt absolut ingen funktion havde, da han sov hele søndagen væk og ikke udvekslede et ord med en eneste af os på hele turen), og kom bagstiv og sur ned i bussen søndag morgen efter vi havde ventet på hende i en halv time. Pænt irritrende, da hun aftenen inden havde gjort et stort nummer ud af, at vi andre skulle være tilbage på hotellet senest kl. 23, og endda havde bestilt morgenvækning til os kl. 7 – vi er jo ikke i stand til selv at sætte en alarm (!?). Hun var åbenbart kommet hjem henad morgenen, sovet over sig, overhørt værelsestelefonen, som vi ellers havde ringet og ringet på fra receptionen, og først vågnet efter Andreas havde hamret på hendes dør i et par minutter. Selvfølgelig kunne det ske for enhver - at sove over sig altså - men at hun ikke undskylder, og i stedet bare sætter sig ind i bussen uden et ord, og ellers surmuler resten af dagen, er ikke okay. Næste dag, søndag, sov hun forresten over sig igen, og i det hele taget var hun og Mr. Chairman mest af alt bare en stor joke på turen. Tror vi alle mere eller mindre har mistet respekten for Becky efter hendes opførsel i weekenden, hvor hun helt tydeligt viste, at hun absolut ikke er i stand til at have sådan et ansvar. Nok om Becky... For på trods af vores stive kontaktperson, anonyme Chairman og røv-irriterende guide, havde vi faktisk en helt god tur! Vi fik set de obligatoriske Terracotta-krigere og mandag formiddag brugte vi i et muslimsk kvarter med en masse boder, hvor man kunne få alverdens tingel tangel - her fik jeg gjort en masse gode og mindre gode køb (glæd jer til at få souvirners en gang i marts!).
Så alt i alt en fed tur, og selvom 18 timer i tog umiddelbart lyder helt uoverskueligt, så gik tiden faktisk overraskende stærkt – man sover selvfølgelig også en stor del af tiden – og forholdene ombord var meget lig europæisk standard. Hvis der er noget kineserne kan, så er det altså at bygge tog!

Bare lige for at vende tilbage til det med Becky, så er det forresten ikke første gang, vi oplever den slags. For 2 uger siden fik vi en spontan middagsinvitation af skolens rektor, Mr. Chao; en frygtindgydende og respekteret mand omkring de 40, der elsker at høre sig selv tale. Middagen, der foregik i skolens private ”velkomsthus” for gæster, startede egentlig meget normalt ud med traditionel kinesisk mad, rolig samtale og lidt øl, men udviklede sig tidligt til et slags karaoke-orgie, hvor rødvin, øl og risvin blev skylet ned skål efter skål (”at skåle” i Kina, betyder nemlig i virkeligheden ”at bunde”). Det var vildt surrealistisk at se rektor give den fuld skrue til ”Sha, la, la, in the morning”, danse tæt med os piger og endda uddele kindkys til Sarah (det skal forresten lige siges, at han gik efter munden, da de dansede kinddans, men at Sarah akkurat nåede at dreje hovedet). Becky og de andre ansatte fra skolen, der var tilstede den onsdag aften, lod slet ikke til at finde noget mærkeligt ved Mr. Chao’s opførsel, og bl.a. derfor er vi ret overbeviste om, at det altså må være sket før; Mr. Chao, der giver den lidt for meget gas og bliver lige lidt for nærgående over for de danske foreign teachers. Den absurte aften blev fuldendt, da rektor ved 23-tiden og med ihvertfald 10 genstande indenbords, vælger at tage bilen hjem. Perfekt.
Truely, en sjov aften, men hold nu op, hvor er det efterhånden svært at tage Cathay Future seriøst...

Nu til noget andet... Den kommende weekend skal bruges i Beijing, da den danske ambassade holder julefrokost om fredagen = eneste chance for at få julemad i år, så selvom billetten er lidt dyr, tager de fleste af os selvfølgelig med. Vi har regnet lidt på det, og for at pengene skal tjenes ind igen, er vi nødt til at drikke 37 øl hver... Hvilket vi naturligvis har tænkt os at gøre. Lørdagen skal bruges på langs, og søndag er planen, at tage ud til den kinesiske mur - der skulle være en virkelig flot strækning vest for Beijing.

God weekend!

PS. Smider et par billeder fra Xi'an herind, når jeg har fået fat i nogle af de andres fotos. Glemte selvfølgelig mit eget kamera herhjemme. Dang it!

Xi'an, baby!

2009-12-04T01:32:00.004+01:00

Hey!

Midt i pakningen til Xi’an må jeg lige forsøge at få plads til et blogindlæg også. Det må blive ultrakort! Om 6 timer rejser vi nemlig (endelig) vestpå mod Xi’an, byen med Terracotta-krigerne, som jeg også skrev om tidligere. Det var netop meningen, vi skulle have været afsted i begyndelsen af oktober i efterårsferien, men men men, den tur blev aflyst pga. formodede optøjer i forbindelse med 60-års dagen, og i stedet udsat til ubestemt tid. Nu er datoen så fastlagt for vores 5-dages udflugt, og det blev sørme i dag! Vender tilbage til Tianjin tirsdag morgen – togturen derud tager 18 timer (!!!), hvilket er en smule uoverskueligt. Har dog fået gjort et essientielt indkøb i form af en rødvin (Dynasty – semi sweet red wine; Kinas bedste) for at få turen til at gå lidt mere smooth. Ellers er musik, kortspil og sovepiller også gode bud.

Vil fortælle meget mere om turen i næste uge. Har fået et dagsprogram, men man ved jo alligevel aldrig helt, hvad der kommer til at ske (This is China, TIC). Alting kan ske!

Medbringer min moba (har forresten fundet en funktion til at gøre den lydløs, så er ENDELIG sluppet af med klokkeslags-stemmen fra helvede... HALLELUJAH!) Vi skrives ved! Merry Christmas everyone!

Undervisningsplaner og jul til tonerne af "Smooth Criminal"

2009-11-19T07:32:00.004+01:00

Vil følge Sarahs gode eksempel og skrive lidt blog her i pausen et par timer før Baby class.

Baby class er forresten stadig den ting på skolen, jeg har det sværest med, selvom det dog går fremad. Den stille pige, der helt i starten brød sammen, da jeg rakte ud efter hendes hånd, græder nu kun ca. hveranden gang, jeg er dernede, og de fleste af ungerne er faktisk nogenlunde med, når vi tæller fra 1-5. Desuden er de efterhånden ved at have helt styr på ”eye”, ”mouth”, ”nose” og ”ear” og giver den gas til ”If you’re happy and you know it” (:
Jeg underviser dem jo kun i et kvarter ud af den time, jeg er dernede, så det er lidt begrænset hvad man kan nå, men længere tid kan de i virkeligheden ikke sidde stille alligevel, så det passer nok egentlig meget godt. Udover at lære engelsk bruger de små tiden på at gå på toiletet, spise kogte pærer, drikke vand og få smurt creme i ansigtet. Jeg har forsøgt at lege med dem mange gange, men bliver hver gang stoppet af de kinesiske lærere/pædagoger. Der er nemlig specielle tider for leg, og de ligger altså ikke onsdag og torsdag fra kl. 15-16, hvor os foreign teachers besøger klasserne. Så legetøjet må ikke røres, og ligger i stedet pænt langs vinduet, ligesom at der helst skal være ganske stille i lokalet. Ro på. I det hele taget er det pædagogerne, der skaber den trykkede stemning, der gør, at jeg ikke bryder mig om at være dernede. Altså, jeg kan selvfølgelig godt forstå at børnene ikke hele tiden skal lege – sådan er det vel også i danske børnehaver – men ligefrem at daske til dem, rykke i dem, råbe ad dem eller sende dem uden for døren, fordi de, ganske naturligt, søger hen mod legetøjet, der ligger lige foran dem, synes jeg ikke er i orden. Hele creme-seancen er også meget mere voldsom, end den egentlig behøver at være; pædagogerne tværer deres hænder rundt i ansigtet på børnene, så både næse og mund er dækket til, og barnet spræller for at komme fri. Der er absolut ingenting i vejen med børnene, som alle er rigtig kære og tågede, og jeg har virkelig ondt af dem, over at de sidder fast i sådan et sindssygt skolesystem som Kinas.

I Kindergarden går det godt – dvs. er kommet lidt ind i en dårlig stime, hvor man ikke lige får forberedt sig så super fantastisk til hver time, men i stedet ”tager den lidt på rutinen”... Der er jo nogle sange og lege som altid virker, og hver undervisningstime er mere eller mindre bygget op på samme måde; først går vi igennem ”introen”, hvor jeg lægger ud med at sige; ”Good morning, children!” og eleverne svarer ”Good morning, teacher”, derefter kan man snakke om vejret, hvilken dag det er, hvordan de har det (noget der kan gå rigtig lang tid med, da vi har gennemgået en række basis ”emotions”, som ”happy”, ”angry”, ”sad”, ”tired” osv. osv. – det lyder måske som en simpel og lidt ligegyldig ting, men egentlig giver det børnene mulighed for, for en gang skyld at tænke selvstændigt). Efter ”introen” synger vi enten en sang (sortimentet er her ligesådan ved at være pænt) eller, hvis børnene virker fokuserede, går vi over til noget mere fagligt, som for eksempel at gennemgå ord og sætninger. Cirka hveranden gang introducerer jeg dem for nogle nye ord. Lige nu er vi i gang med noget vej/transport/offentlige steder-tema, hvilket er ret tørt, og derfor går der lidt længere tid mellem introduceringen af nye ord. Nogle gange undrer man sig også virkelig over, hvorfor børnene dog skal lære ord som ”crossing bridge” og ”zebra crossing”, som jo er fuldstændig unødvendige for et 5-årigt barn (jeg har endda indtil nu undværet dem i mit ordforråd i 20 år, uden at være kommet i problemer), men man må jo gøre hvad lærerne beder om. Også selvom det er idiotisk. Hvilket det tit er. Enough with the bitching... Vi har det jo alle meget godt, selvom kineserne og deres metoder en gang i mellem virkelig går én på nerverne. Til sidst slutter vi af med en sang, så undervisningen lige bliver rundet af, og børnene får lov til at skabe sig lidt. Det fungerer meget godt.

Nu er vi jo faktisk over halvvejs igennem november måned, og udover at vi snart har været i 3 måneder, betyder det, at julen nærmer sig! Det sjove er bare, at vi næsten ikke har mærket noget til det.. Ingen julepynt i gaderne, musik i radioen, tunge Salling-kataloger eller reklamer for årets TV-julekalender; NADA! Meget dejligt egentlig, ikke at blive bombarderet med alverdens tilbud og stresset over gave-ræset, men mon ikke vi kommer til at savne julen alligevel, når vi kommer ind i december... Vores juleaften er forresten blevet inddraget af skolen, da vi i stedet for at hygge sammen bare os danskere, nu skal optræde til et stort show herpå skolen, hvor de ansatte er inviterede. Juleaften ville selvfølgelig ikke være blevet det samme alligevel, så egentlig gør det mig ikke det helt store, om vi fejrer det d. 24. eller 25., men det er mere princippet i, at ledelsen ikke tager hensyn til vores skikke. Julen er jo lige meget hvordan man ser på, den vigtigste tradition vi har, og d. 24. den mest hellige dag, som man kun meget nødigt vil bruge på at optræde i forbindelse med et show på ens arbejdsplads. Men ja, ja... Forberedelsen til vores optræden er forresten i fuld gang – for trods den lille fornærmelse over at kineserne tilsyneladende er fuldstændig ligeglade med vores traditioner, så tager vi skam showet meget alvorligt. Vi har valgt at lave et slags danse-show, der lægger ud med Michael Jacksons ”Smooth Criminal”, hvor vi bl.a. laver moon walk og andre Jackson-classics (: Derefter går sangen over i noget swing-jive –et eller andet, hvor drengene skal smide rundt med os piger – jeg skal blandt slå en baglæns kolbøtte over Andreas’ ryg, og drejes 360 grader rundt i luften af Lars og Andreas! Mest af alt ligner det noget fra ”Vild med Dans”... Det bliver vildt! Indtil videre er øvningen gået helt fint – faktisk overraskende godt! – og jeg er sikker på det bliver et fedt show – trods den malplacerede dato ;)

Jeg smutter igen. Må til Baby class, men vil lige slutte af med at lave endnu et link ind til Sarahs blog, som for tiden bliver opdateret i langt større stil end min; www.sarahsnyeverden.blogspot.com. Som sagt oplever vi jo de fleste samme ting, og Sarah er også en af dem, jeg snakker mest med fra holdet :)

Hav det godt!

PS. Alle billederne er af mine børn fra Kindergarden fra Morning Excersize og flaghejsning i gården foran skolen

BEIJING x2

2009-11-06T06:15:00.005+01:00

Så!
Nu er der igen gået lidt for lang tid uden nyheder fra Tianjin. Sorry!

Fortalte jo sidst om, hvordan jeg havde svært ved at vende tilbage til hverdagen på skolen igen efter de fede dage i bjergene, men nu efter en måneds tid, kører det hele igen – selvom jeg selvfølgelig stadig ser frem til rundrejsen og alle weekender inden da ;)
Oktober gik utrolig stærkt, og nu hvor jeg tænker over det, har jeg egentlig svært ved at huske, hvad vi har lavet. Burde virkelig begynde at skrive dagbog. Min hukommelse har nærmest været som en si, siden vi kom herned..

Anyways, i sidste weekend tog Anna-Kristina, Lars og jeg en smuttur til Beijing sammen, hvor vi lørdag fik set hovedstadens vigtigste serværdigheder; Den Forbudte By og Fredspladsen – begge steder havde jo været lukket område ved vores forrige besøg på Nationaldagen. Pladsen var stor og flad, og midt i det hele lå et stort grimt beton-agtigt hus, hvor udstoppede Mao eftersigende ligger i - fik ham desværre ikke set, da åbningstiderne er om formiddagen. Hmm.. Og den Forbudte By er også vældig stor med mange, mange mellem store tempel-agtige huse i traditionel kinesisk stil. Meget flot. Hyggeligt sted at gå rundt og spise is.

Søndag tog vi på et stort shopping marked, som mindede meget om Silkemarkedet, men ifølge AK’s guide-bog skulle være billigere og bedre. Det var det også. Fik købt et par tasker (NICE) og nogle småting. Vores dage i Beijing blev ret speciele af, at årets første sne begyndte at falde natten til søndag, og ellers fortsatte stort set hele dagen! Puha, det var koldt! Havde heldigvis mine læder-støvler med, men stakkels Lars måtte traske rundt med plastikposer i sine iskolde, gennemblødte kondisko hele dagen.. Ikke underligt, at der har været en sygdoms-epidemi her på gangen siden weekenden. Alle har vel mere eller mindre været syge, og vi går stadig rundt og hoster. Det har faktisk været så slemt, at nogle af lærerne nede fra Kindergarden er begyndt at brokke sig over vores svage helbred – tirsdag mødte kun Lars og jeg op nede i Kindergarden, hvor der ellers normalt er 9 ”foreign teachers”, og vores til tider onde chef, Mariah, mente vi skulle dække alle de andres timer, hvilket jo var umuligt. Desuden var jeg selv småsløj, og egentlig kun mødt op på arbejdet, fordi det er så kedeligt at ligge på værelset hele dagen, hvilket jeg gjorde dagen før, mandag, da airconditionen på Kathrine og mit værelse var i stykker. Var vågnet frossen og udmattet op efter at have rystet af kolde hele natten.. At der kun var koldt vand i bruseren den dag, hjalp heller ikke.. Problemet er heldigvis løst nu, og temperaturen her på værelset er menneskelig igen :)

Mao og jeg ved indgangen til Den Forbudte By!

I aften rejser Sarah og jeg endnu en gang til Beijing. Det er egentlig en gammel aftale, som vi lavede for nogle uger siden. Sarah arbejdede nemlig forrige weekend i noget der hedder English Center herpå skolen (ekstra engelsk undervisning for børn med rige og lidt for ambitiøse forældre), og kunne derfor ikke komme med sidst. Jeg har nu absolut heller ingenting imod at besøge Beijing 2 weekender i træk, da det som sagt er en fed by med meget forskelligt at give sig til. Sarah og jeg skal nok få det sjovt :)

Lovely ferie! Og tilbage til virkeligheden.....

2009-10-12T08:22:00.010+02:00

Hey!

Nu har jeg endelig fået taget mig sammen til at skrive herinde - og få skrevet det her indlæg færdigt. Kan godt se, det er ved at være for lang tid siden, men der er sket så meget inden for de sidste par uger, at det virker helt uoverskueligt at fortælle om alle de fede oplevelser uden at glemme halvdelen.
Jeg prøver...

Forresten, en del af de andre danskere fra holdet skriver også blog, og vi oplever jo mange af de samme ting - faktisk har Sarah og mig vel været sammen 90% af tiden både på Beijing-turen og dagene i bjergene, og jeg ved, hun er midt en meget detaljeret beretning om begge rejser, som bliver lagt ud en af de næste par dage, så synes lige I skal tjekke hendes blog på; www.sarahsnyeverden.blogspot.com

Vi tog efter planen afsted mod Beijing d. 30. september for at overvære fejringen af nationaldagen og Mao på tæt hold - eller dvs. det lykkedes os faktisk aldrig at komme ind til selve "showet", der foregik på Den Himmelske Fredsplads, da kun "vigtige folk" (regeringen osv.) var inviteret med, og resten af nationen blot måtte følge med på TV. I stedet vandrede vi (ligesom en million andre) omkring i gaderne, og så bl.a. en stor militæropvisning - er du gal, hvor har Kina egentlig mange tanks! - mens vi forsøgte at smutte forbi vagterne, der stod på hvert gadehjørne - ja, der var faktisk militær overalt i byen.. Heldigvis er de kinesiske soldater og vagter slet ikke så farlige som de ser ud til at være. Jeg vil tro gennemsnitsalderen for en almindelig soldat er omkring 23, og i det hele taget virkede de meget unge og generte. Altså man kunne spørge dem om vej, og de ville begynde at fnise som små piger. Ret komisk egentlig.. På et tidspunkt ude ved Sommerpaladset (et utrolig flot område lidt uden for Beijing) spurgte et par betjente faktisk Anne, Sarah og mig om de måtte tage et billede sammen med os, og da vi for sjov lagde armen om dem, begyndte de igen at fnise som sindssyge. Så selvom den store militante udrustning i Beijing omkring nationaldagen kunne virke overvældende, skulle man lige tage den med et gran salt.
Nåh, men vi havde 3 overnatninger i hovedstaden, og vi brugte kort sagt dagene på sight seeing, forgæves forsøg på at komme ind til festlighederne på Den Himmelske Fredsplads og druk på hyggelige barer i området omkring vores hostel. Den største forskel mellem Tianjin og Beijing er vel netop, at Beijing er en langt mere international og kulturel by, hvor Tianjin i højere grad er en arbejder-by med masser industri og knap så mange seværdigheder og skæve caféer. Transportmæssigt er det supernemt at komme til Beijing herfra, da lyntogene, der afgår mange gange dagligt, kan nå op på 350 km/t, og derfor kan nå til Beijing på ca. 35 minutter (strækningen er 140 km). Det er vildt! Samtidig koster en enkelt billet kun 80 yang (ca. 68 kr), så vi har virkelig ingen undskyldning for i fremtiden ikke at tage til Beijing og udnytte byens hyggelige være-steder noget oftere.
Hvis nogen hjemme i Danmark skulle have lyst til at tage til Beijing et smut, kan det helt sikkert anbefales - der er masser at se! Man kan selvfølgelig argumentere for, at charmen går lidt af, netop fordi byen er så international og ikke-kinesisk i forhold til andre mindre byer i omegnen. Men sådan er det vel altid med storbyer. De mister lidt identitet. Anyways... 3 dage i Beijing var lidt for lidt, og vi regner som sagt med snart at tage derop igen. Hey, fik forresten købt en vinterjakke på Silkemarkedet som planlagt :) En sort "Peak Performance" til ca. 300 kr, hehe.. Kvaliteten ser nu alligevel ud til at være meget fin..

Efter de festlige dage i Beijing havde vi lige en enkel overnatning hjemme i Tianjin, før vi søndag eftermiddag rejste videre nordøst til et bjergområde, der hedder Peshang (kan ikke huske hvordan det staves, men det lyder sådan). Turen derud tog ca. 5 timer - egentlig ligger bjergene ikke særlig langt fra Tianjin, men vejene er virkelig dårlige, og det tager derfor lidt ekstra tid - så efter nogle timer i bumlebus var vi fremme. Det var virkelig, virkelig NICE at komme uden for byerne og ud i naturen! Vi gjorde rejsen til en slags vandretur, hvor vi om dagen gik op ad bjerget med vores bagage på ryggen, slog os ned om aftenen på et tilfældigt hostel, og rejste videre om morgenen. Grrrrreat! Vi var alle ret glade for den måde at rejse på, og jeg ser virkelig frem til de sidste 6 ugers rundrejse til januar, hvor vi jo netop kommer til at leve på den måde - som nomader :) Vejret var også sindssygt godt, nærmest FOR godt.. Altså, omkring middagstid, når vi gik og gik, og solen bare bagte, stod sveden ned af os.. Omvendt blev det skide koldt efter solnedgang (ved 18-tiden), og så var det bare med at finde et sted at sove. Virkelig nogle gode dage i bjergene, hvor vi lidt bare gjorde, hvad vi havde lyst til.. På et tidspunkt kom vi for eksempel forbi en stor bjergsø, og besluttede, efter at have forhørt os med nogle lokale om hvorvidt der levede slanger i vandet, at hoppe i, selvom det var eftermiddag, og varmen egentlig var begyndt at forsvinde. De få kinesere der tilfældigvis var ude at fiske den dag, må have tænkt deres.. :)

Efter den fede uges ferie i Beijing og bjergene var det ret svært at vende tilbage til skolen... Var jo ellers lige kommet ind i sådan en dejlig hverdagsrutine, men når man først har fået øjnene op for, hvor meget der egentlig er at lave og se i Kina, så er det bare svært at koncentrere sig om lidt mindre spændende ting som undervisningsmetoder og Babyclass.. Som sagt glæder jeg mig sindssygt meget til at komme ud at rejse - kun lidt over 3 måneder til!
Netop for at få livet i Tianjin til at glide lidt lettere frem mod rundrejsen har Sarah og mig besluttet at prøve én ny ting hver uge, og sidste uge stod den på kinesisk massage fra blinde massører. Da vi onsdag aften gik ned til massage-stedet, der ligger 5 minutter fra skolen, virkede det ellers som den perfekte kur for vores ømme kroppe, der dagen før var blevet udstrakt og overanstrengt til Kung Fu-træningen. Uheldigvis viste min massør sig at være sadist. "Det skal gøre ondt, for at gøre godt", blev jeg ved med at gentage i mit hoved, men altså, efter et kvarters tid i smerte-helvede måtte jeg overgive mig.. Kommunikationen mellem os blev vanskeliggjort, da han udover at være blind, ikke forstod engelsk, men efter lidt tid fik jeg heldigvis en dame, der arbejdede dernede til at oversætte; "Too hard! I'm in pain!!"

I går tog Sarah, Anne, Anna-Kristina og jeg så til yoga.. Var dét svaret på og kuren til mine efterhånden meget ømme muskler? Hmmm.. Lidt naivt måske.. Resultatet blev sådan set bare, at jeg nu - udover de trætte muskler - også har en smule ondt i ryggen..
Ja, ja da.. I ugen der kommer, tror jeg, vi er blevet enige om at tage på den lokale karaoke-bar for at prøve noget nyt.
I will keep you updated! ;)

Jeg smutter igen. Forhåbentlig går der ikke lige så lang tid som sidst, inden jeg får tid til at skrive herinde igen. Hav det godt!

PS. Blev for et par uger siden ejer af verdens mest irriterende telefon! :) Det er en touch (indsæt; wow!) og kan de mest unødvendige ting, bl.a. udregne ens cyklus, BMI, sige hvad klokken er, hver gang den er hel-et-eller-andet (en funktion der er utrolig belastende, da jeg ikke kan finde ud af at slå den fra), og læse ens beskeder op. Mit nr. er 13821640831.

PPS. Giv gerne respons her på bloggen, så jeg kan se hvem der læser med!

Her er forresten lige et billede af Sarah og mig fra Sommerpaladset uden for Beijing :)

Hverdag, rutine og rave på russiske hangarskibe

2009-09-24T12:50:00.006+02:00

Så er jeg tilbage.
Klokken er 20 minutter i 12 om formiddagen, og jeg har lige fået fri fra Kindergarden. Sidder i den grønne lænestol med en sprød pære nede fra det lokale frugt og grøntmarked.
Efter 3 uger med vores faste skema, er vi alle kommet ind i en dagligrutine, og i øjeblikket føles det virkelig som om tiden flyver afsted. Mandag til fredag møder jeg kl. 8 og har fri igen kl. 11:30. Mandag eftermiddag skal jeg vende tilbage til Kindergarden kl. 14:30 – 16, om tirsdag og fredag er der kinesisk fra kl. 15 – ca. 17, onsdag og torsdag skal jeg i Babyclass fra kl. 14:30 – 16. Så sådan hænger min hverdag sammen. I dag har vi torsdag, så jeg skal (desværre) tilbage på skolen og i Babyclass om et par timer. De børn jeg normalt underviser er jo 5 år, og forstår derfor en hel del, men de helt små på 2 år kan jeg jo højest lære et par engelske remser. Tror jeg starter med ”Head, Shoulders, Knees and Toes”. Det ved man da, hvad er.

Sorry, men det her indlæg bliver et forvirrende ét. Er lige vendt tilbage fra 1½-time i Babyclass, og er rystet! Ej, lige da jeg kom derned, var alle børnene på vej ned i skolegården med deres pædagoger; der blev sat kinesiske børnemusik på, og os danskere skulle danse med, da børnene blev sat i rundkredse og tøvende rokkede med til sangene, mens cyklister og andre folk på gaden stoppede op for at glo på os. Da jeg på et tidspunkt ville tage en lille pige i hånden, begyndte hun at græde. Så tude. Og til sidst BRØLE. Flere af de andre har også problemer med skræmte børn. Anna Kristina, en af de andre danskere, talte med en dreng fra hendes Babyclass’ mor, som fortalte at hendes søn var bange for folk med rødt og gult hår. Hmmm.. Det vil altså sige, han kun kan lide folk med mørkt hår = kinesere!
Det er selvfølgelig bare et spørgsmål om tid før ungerne vil elske os, men lige nu er det bare en smule frustrerende. I starten var det faktisk på samme måde i Kindergarden – eller børnene græd selvfølgelig ikke, men man var forvirret og usikker på, hvad man lige skulle gøre og hvornår. Nu går det derimod helt godt deroppe; undervisningen kører nogenlunde og børnene, ja, they love me! Det lyder så sødt, når jeg kommer ind i klassen om morgenen: ”Sofi! Sofi!” Tidligere skrev jeg herinde, at mine børn fra første time (altså Advanced 3) var mine yndlings, og at dem fra anden time var langt mere reserverede pga. deres diktator-lærer. Well, nu viser det sig at ungerne fra anden time i virkeligheden er verdens sødeste børn, og at dét, at deres anden lærer (Tudsen) er så ond ved dem, gør at de foretrækker mig – eller ihvertfald sætter stor pris på mig, som jo ikke slår eller råber ad dem. Så Tudsens opførsel har faktisk bragt noget positivt med sig ;)

Efter skole bruger vi tiden på forberedelse, shopping (rigtig meget shopping faktisk - Kina er et accessory-mekka!), kinesisk undervisning, at stene DVD'er i fællesrummet (DVD'erne fås for ca. 8 kr på den anden side ad gaden, så vores samling er efterhånden ret stor), Kung Fu, løbeturer, at spise kager nede på Deli og sådan lidt af hvert. Der sker tit et eller andet underligt, som fx. i torsdags, hvor der var bordtennis-turnering på skolen for de ansatte - nogle af kineserne er seriøst SYGE til bordtennis! Jeg blev slået ud i første kamp (damn it!), og missede dermed min chance for at få fingrene i præmien; bodylotion med hvidnings-stof i! Lars blev den heldige vinder af vores pulje. Han har også for meget kulør. Væk med den.

Weekenden bruger vi på at drikke. Det er lidt sørgeligt, men sandt. Eller altså, tilfældigvis er vi endt i byen eller på værtshus alle weekender herovre indtil nu, og det var egentlig ikke planen, men der dukker bare altid et eller andet op. Som i sidste weekend, hvor mig og 5 andre i virkeligheden havde regnet med at tage til Beijing. I stedet endte vi til rave-fest på et gammelt russisk hangarskib. Sådan er alt i Kina; You never know! Der sker altid et eller andet et sted, og der er altid ændringer her og der. Ingenting bliver helt som man regner med. Festen var sådan set fed nok - musikken var elektronisk, og det blev en smule ensformigt i længden, men der var nogle spændende mennesker og billige drinks. De fleste folk om bord var studerende fra Vesten eller udstationerede bosat i Beijing, og det var helt underligt at se så mange hvide mennesker samlet på ét sted. Man følte sig slet ikke speciel længere! ;) Det var fedt at snakke med folk, der rent faktisk talte engelsk - vi mødte ovenikøbet nogle danskere, men altså.. Jeg er ikke taget hele vejen til Kina for at snakke med danskere, og hvad har jeg også tilfælles med en fyr på 30 fra Vestas? Anyways.. Stort set de eneste kinesere ombord var de ca. en million vagter rundt omkring i militærtøj - det var jo også et gammelt militærskib, og der stod faktisk stadig helikoptere og små fly med røde kommuniststjerner på dækket, hvor festen også blev holdt oppe. Virkelig cool.. Dem der arrangerede festen er kendt for at holde nogle fede fester, og har tidligere stået for et beach party på den kinesiske mur. Derfor MÅTTE vi alle med! Og det kom vi. Og det var godt.

Der er forresten pynt i Tianjins gader for tiden. Store, røde plakater med Mao og tallet "60" hænger alle steder - selv i skolegården. Stødte på Che Guevara i et shoppingcenter den anden dag. Festligt! D. 1. oktober er det nemlig præcis 60 år siden Mao stod på den Himmelske Fredsplads og udråbte Den Kinesiske Folkerepublik, og netop dér skal vi selvfølgelig stå på torsdag og vifte med røde flag! 8 af os har booket hostel i Beijing fra d. 30. september til d. 2. oktober - man er nødt til komme dagen før, for d. 1. oktober bliver ingen lukket ind i Beijing, da myndighederne er bange for menneskemylderet. Det blir vildt!
Pga. nationaldagen er efterårsferien i år forlænget et par dage, så den varer fra d. 1. - d. 12. oktober. Den 5 dages-tur, som skolen giver os danskere, har vi bestemt at lægge fra 4. - 8. oktober, og destinationen blev efter en del diskussioner og afstemninger Xi'an. Xi'an er en meget gammel by, 12-timers kørsel fra Beijing (20 timer med bumletog), kendt for dens templer, flotte natur og så selvfølgelig Terracotta-krigerne - eller må indrømme, at jeg aldrig havde hørt om dem før for nylig, men det er åbenbart én af Kinas største kulturskatte; en hær af ca. 8000 lerfigurer i menneskestørrelse fra før Kristus, bygget af en eller anden kejser for at beskytte byen (tror jeg nok). Et af Kinas største bjerge og et stykke af den kinesiske mur ligger også i området, så der er nok at se. Det bliver også fedt i sig selv at komme væk fra storbyen og ud i naturen en uges tid. Har efterhånden vænnet mig til stanken af os og den evige tåge, der gør alt på over 20 meters afstand utydeligt, så det bliver helt mærkeligt - men dejligt - at få frisk luft igen.

Nåh, det var lige the main news :) Ellers kan det lige nævnes at vejret fortsat er godt og varmt (sidder faktisk i shorts lige nu), vores maver har det okay igen, min telefon er fortsat død og lærerne er stadig onde ved børnene. Lørdag formiddag kommer der nogle journalister ned på skolen, for at skrive en artikel om os "foreign teachers", der i dagens anledning skal bage moon cakes med nogle elever. Hverdagen i Tianjin er spændende, spændende! :)

PS.

2009-09-16T14:48:00.000+02:00

Will døde i forgårs...

Mandags-ceremonier og hvide mænd i Østen

2009-09-15T08:08:00.006+02:00

Hello!

Har lige en times tid før kinesisk undervisningen starter, så hamrer løs på tastaturet indtil da..

Okay. Vidste godt hjemmefra, at kineserne gik en del op i disciplin og marcher osv., men at forestille sig på HVOR MEGET de egentlig dyrker det, er svært. Åbenbart er der fra denne uge indført en fast "mandags-ceremoni" fra klokken 8:40 - 9:30, hvor Kindergarden-klasserne og deres lærere indgår - inklusiv mig. I mandags foregik det sådan at overlæreren, Mariah (som i øvrigt er hende, der også bestemmer over os), holdt en slags tale for børnene, som stod i geled klasse for klasse, lærerne, nogle forældre, nogle uidentificerbare folk, og nogle fremmede folk, der tilfældigvis kom gående ned ad gaden og bare havde lyst til at høre med. Udvalgte elever fra Kindergarden fik lov til at sige lidt i mikrofonen, og flaget blev derefter hejst af andre elever klædt ud i en slags matros-tøj til tonerne af (hvad jeg tror er) Kinas nationalsang. Det hele var ret propaganda-agtigt - især børnenes taler, som virkelig lød som noget, de var blevet tvunget til at lære udenad.. Men man ved jo aldrig..
Det var ihvertfald svært for os danskere at holde masken, for mest af alt virkede optrinet bare lidt komisk. Meget komisk faktisk. Jeg stod i mine egne tanker nede bagi på sikker afstand af galskaben og forsøgte at fotografere matros-børnene, da Maria, der stod allerforest med mikrofonen, lige pludselig siger "Foreign teachers, come up here!". Jesus! "Just introduce yourself and say a few sentences.." Øh, okay. Så stod vi der.. Mandag morgen kl. 9, beordret op til mikrofonen foran hvem ved hvor mange mennesker, halvtåget og med søvn i øjnene.. Vi har opfundet et nyt begreb for den slags uventede situationer; "TIC - This is China". Sådan foregår tingene hernede.. Spontant! Det var nu sjovt nok at prøve, og det gik da også fint nok; blev ret forfjamsket, og sagde bare "Good morning, I'm Sofie.." og så fik publikum lige en thumbs up med på vejen! Det er ret irriterende, har fået en dårlig vane med at give thumbs ups hele tiden til alle og enhver, fordi jeg gør det så ofte til eleverne, når jeg underviser. På samme måde er jeg begyndt ofte at svare "Very good!" eller "Excellent", når folk uden for skoletiden spørger om min mening om noget, og tager dem tilmed i hånden, når de ser forvirrede ud. Det er en arbejdsskade..

Nåh, nu er klokken 10 i 3, og jeg må til at finde ud af, hvor kinesisk undervisningen foregår henne i dag. Skriver videre i aften.

Godt, så er jeg tilbage på værelset! Efter kinesisk cyklede Sarah og mig ud i et stort indkøbscenter, der hedder Emart, for bl.a. at købe en gave til vores nye kinesiske ven, Cathay. Vi mødte hende i går aftes, da vi var ude at gå omkring søen ved TV-tårnet. Ligegyldigt ugedagen, er der altid musik og et hav mennesker, der danser, laver gymnastik, synger, ja, de laver lidt af hvert dernede om aftenen, og i går var ikke en undtagelse. Vi stod og gloede på, da en dame der "marcherede" rundt i en stor cirkel med en masse andre gjorde tegn til at vi skulle joine. Det gjorde vi så. Virkelig sjovt! Man er jo ene vesterlænding blandt kineserne, så de lægger alle sammen mærke til én, og hilser på. Kineserne er generelt utrolig åbne og meget direkte, derfor kom det ikke som et kæmpe chok, da en pige efter dansen, kom over til os og sagde: "Hello, I would like to be your friend!" :) Det var så Cathay! Efter at have snakket lidt, inviterede hun os hjem til hende til frokost på onsdag. Normalt i Danmark ville man jo aldrig takke ja til den slags, men her er det fremgangsmåden. Derfor måtte vi lige et smut forbi Emart - læg mærke til, at vi valgte at CYKLE derud! Hehe.. Skrev jo i et af de første indlæg herfra, at begå sig i trafikken ville være det rene selvmord, men ja. Som sagt er vi alle mere eller mindre ved at være faldet til, og at cykle her til aften, var lidt som at sætte to streger under "tilpasset" :) Den ultimative kineser-test! Ej, den ultimative test ville være at lave et venstresving skråt gennem et kæmpe, trafikeret kryds - uden at gå i panik vel at mærke. Det gjorde vi faktisk i aften - hele 3 gange! Men desværre havde vi lidt problemer med at "keep it cool", og gik i stedet i stå midt i krydset, mens vi skreg og grinnede.. Ja, ja, det kommer nok..
Anyways, det jeg ville fortælle, var egentlig bare hvor venlige - de fleste - kinesere er mod os, og hvor meget de forguder os. Altså, det er egentlig lidt grotesk, at man bliver behandlet bedre end andre pga. ens hudfarve, men sådan er virkeligheden bare hernede. Alt der har med Vesten at gøre er moderne. Fugtighedscreme med hvidnings-stof er udbredt og accepteret - man kan få Garnier "Pure Whitening" i Emart! - og når vi shopper tøj, kan de omkringstående kinesere finde på, at holde øje med os, og vælge de samme varer som os. Særbehandlingen er sommetider skjult, men nogengange også fuldstændig åbenlys, som fx i onsdags da Sarah og mig var ude at gå en tur, og lige ville tjekke Hard Rock Cafe's prisliste udenfor, hvorefter vi blev hevet med indenfor, og fik serveret gratis øl, te, frugt og grøntsager. Alt sammen, bare fordi vi er hvide. Det er skræmmende og uretfærdigt, men samtidig siger man jo ikke nej til gratis sager og god behandling..

Man føler sig virkelig anderledes, når man går på gaden, og folk vender sig om efter én, eller står i kø i supermarkedet, og pigen bagved sniger sig til et billede på sin telefon, men som sagt kommer der også gode ting ud af at være alien - som fx gratis drinks og nye venner ;)

Kæft, trit og retning, lille Lee!

2009-09-09T13:03:00.004+02:00

Hey!

Så er det blevet onsdag eftermiddag d. 9/9/09, og jeg sidder foran computeren igen – denne gang på Sarahs værelse, hvor vi sidder og fråder Oreos og Pringles.

Hjælp! Vi kunne høre nogen råbe ”Hello, hello?” ude på gangen lige før, og da vi gik derud stod der 3 oprørte kinesere og pegede ind på Kathrine og mit værelse. De havde desværre fået øje på vores nyanskaffede glas-sofabord, som Sarah hjalp mig med at slæbe op fra 7. den anden dag. De mente åbenbart ikke, det var i orden, at bordet var blevet snuppet uden tilladelse, så de tog det tilbage... DE NAKKEDE DET! RIP, glasbord. Godt, jeg sad herinde på værelset ved siden af, og ikke i min elskede lænestol, da de kom... Lod bare som om jeg ikke boede derinde, og spillede i stedet forarget. Oh well..

Siden jeg sidst skrev i fredags, har jeg holdt weekend, undervist noget mere og begyndt til Kung Fu – første træning var i går aftes, og det var hårdt! Og en smule ydmygende... Vi var blevet smidt på begynder-holdet og trænede med en håndfuld 5-6-årige, mens deres forældre så på. Jesus... Jeg havde virkelig ondt af de børn, for i stedet for at heppe på børnene, sad forældrene bare og nærmest hånede dem; hver gang deres barn gjorde noget forkert eller fik skæld ud, GRINEDE de! Ubehageligt.. De grinede også af os 6 storsvedende danskere, når vi røde i hovederne forsøgte at presse os ned i nogle af de mest unaturlige stillinger – eller egentlig var de vel ikke sååå avancerede, men at nå sine fødder, mens man står op, kan godt være svært for den utrænede (: Hårdt var det ihvertfald.. Træningen handlede faktisk mere om smidighed, styrketræning og - ikke mindst - disciplin end om at slås. Måske kommer det. Forhåbentlig. Vil ihvertfald lige prøve det nogle flere gange, før jeg beslutter om det er dét værd – altså, synes allerede jeg overværer rigeligt disciplintræning på skolen i dagtimerne, så gider virkelig ikke se på det efter skole også. Netop al det omkring disciplin og autoritetstro som præger den kinesiske kultur utrolig meget, er ved at gå mig på nerverne. I dag overgik Tudsen sig selv, og slog en dreng på siden af hovedet lige foran mig, fordi han pillede ved min halskæde, og ville give mig et knus. Problemet var bare, at børnene var midt i en meget vigtig marcherings-øvelse ude på gangen, og derfor skulle stå ret og være fuldstændig stille – det skal lige siges, at det er FEM-ÅRIGE vi har at gøre med! FEM-ÅRIGE!! Selvfølgelig kan de ikke stå ret, når læreren siger det, og selvfølgelig kan de ikke marchere, når de får ordrer til det – for det ER virkelig ligesom en ordre, når lærerne siger noget. Ihvertfald når Tudsen siger noget. Den sadistiske psykopat.
Da børnene spiste frokost, gik jeg hen til den anden lærer (udover mig, er der jo 2 lærer og en mad-dame i hver klasse), som er lidt yngre, og langt mere venlig end Tudsen, og på en lidt indpakket måde selvfølgelig, fik jeg sagt, at jeg altså ikke synes, at det slag var helt nødvendigt. Det var jo til dels også min skyld - han blev jo distraheret af mig - så Tudsen kunne bare have bedt mig om at gå lidt væk, i stedet for at gokke ham én, og efterfølgende hive ham tilbage i klassen for at give ham en skidebalde. Hmmm.. Den unge lærer vidste åbenbart godt, at vi i Danmark er mere ”relaxed at school”, så hun havde en smuuule forståelse for min reaktion, men ham drengen var altså en speciel ”naughty boy”, så slaget var nu nødvendigt. Desuden, sagde hun, kræver forældrene ligefrem at lærerne skal være ekstra strenge mod børnene, for ellers bliver de jo ustyrlige som ældre. Øhm.. Okay så.. Man må bare smile og nikke, for at diskutere opdragelse og undervisningsmetoder med de kinesiske lærere er som sagt ikke en god idé. Ikke fordi jeg har specielt meget erfaring med børn, men altså.. En hver kan da regne ud, at man ikke skal slå en lille dreng, bare fordi han vil give hans yndlingslærer (yeah, that’s me!) et knus. Kegle...
Nu til noget andet.

Når jeg skriver nu, er det faktisk med lidt nerver på. Drengene har nemlig købt et akvarie, og lige nu er det en stor, fed krabbe der huser det. De tidligere beboere, 5 fisk, døde efter et par dage - ikke så underligt når, man tænker på at de til at starte med hverken havde pumpe eller renser dernede, og det bliver spændende at se hvor lang tid krabben, som forresten hedder Will, holder, da det vist er en saltvandskrabbe, og drengende bare bruger vand fra vanddunkende. I går aftes, mens de var ude at cykle, slap Will så ud, og der var lidt drama, da Kristian valgte at kaste ham mod mig og Sara som stod i døren. Hyggeligt ellers! Lige nu ligger Will vist bare og "hygger sig" i hjørnet af akvariet. :)

Vejret er forresten ved at skifte for tiden. Indtil fornylig har vi kunne have shorts og t-shirts på hver dag, men nu er det muligt (ja, faktisk nødvendigt) at gå i langbukser. Dejligt, at kunne bruge lidt mere af sit tøj, men nedern ikke at have en vinterfrakke med, nu hvor vinteren nærmer sig. Har kigget på en fed jakke fra Zara, men de andre anbefalede, at jeg tog på Silkemarkedet i Beijing først. Her skulle man nemlig kunne få alting for ingenting. I like! Kvaliteten er der selvfølgelig ingen garanti for, men efter knap 3 uger herovre er dét en ting, man er ved at være vant til (: Det passer mig meget fint, for plejer at lave en del fejlkøb – da jeg pakkede hertil, gik det op for mig præcis HVOR meget tøj, jeg egentlig har, som ikke bliver brugt; alt, alt for meget til at kunne passe i min lille kuffert og holde sig under 20 kg – så fryder mig lidt over, ikke at skulle bekymre mig om impulskøb nu. Det er så billigt at det ikke gør nogen forskel – måske en lidt farlig tankegang i længden, meeeeen... (:
Anyways.. I dag var vejret ihvertfald underligt.. Jeg har aldrig set så tyk en tåge før! Følte mig lidt som Nicole Kidman i ”The Others”, da Kathrine rullede fra i morges, og man bare absolut ingenting kunne se. Det klarede dog op, og blev faktisk helt godt senere på dagen, og det gode vejr skulle holde helt ind i næste uge - tildels derfor overvejer nogle af os at tage til Beijing i weekenden. Jeg vil rigtig gerne på Silkemarkedet ihvertfald! – og så se Den Forbudte By, Fredspladsen og den udstoppede Mao selvfølgelig (:

Nåh, jeg smutter igen. Må til at i gang med forberedelsen til i morgen. Det er rart, endelig at komme lidt ind i en rutine igen – nu er det jo over 2 måneder siden jeg blev student og 4 måneder siden undervisningen på gymnasiet stoppede. Vildt egentlig... Har savnet en hverdag, og nu begynder der at tegne sig én her. Perfekt!

Og SÅ sprang jeg ud som lærer!

2009-09-04T09:08:00.001+02:00

SÅ! Nu har jeg for første gang prøvet at undervise –og det gik faktisk overraskende godt! Jeg er engelsklærer for to advanced classes i Kindergarden, dvs. det højeste niveau i børnehaveafdelingen (wuhu!), og børnene er 5 år. Udover det underviser/passer jeg en baby class to gange om ugen i halvanden time. Har dog kun været nede i babyclass’en én gang, og det var lidt af en oplevelse. Altså børnene dernede er jo BABYER (!), og det var deres første dag i børnehave i onsdags = jeg blev mødt af 15, mere eller mindre, hyllende 2-årige med snot i hele ansigtet og utrolig meget hjemve. ”Mama, mama!!!” og ”PAPA!!” var det eneste jeg fangede af deres skrigeri, og det var vildt overvældende for mig, som jo aldrig tidligere har haft noget med så små børn at gøre. Og hvad fanden gør man så lige, når man har fået til opgave at ”take care of the children”, når barnet er fuldstændig utrøsteligt og uden for rækkevidde, dels på grund af dets alder, men også på grund af sprogbarrieren? Vi var mange, der var i vildredde... De ansatte dernede kunne selv se, at det ikke kørte, og derfor har vi heldigvis fået lov at slippe for baby class frem til d. 25. september, hvor børnene forhåbentlig er faldet mere til ro. Puha...
Derimod er timerne med de 5-årige meget mere produktive. Underviste kort i begge klasser i dag om ”My Family”, hvor vi gennemgik ordene for de forskellige familiemedlemmer, og bagefter legede en leg opfundet af Sarah, der hedder ”Missing relatives”. Great succes! (: Men det tog kun omkring 20 minutter, så til på mandag, vil jeg forberede noget mere. Måske noget om navne, farver eller alfabetet, og så regner jeg med at opfriske ordene fra i dag, så de sidder helt fast. Ungerne er monster søde – enormt søde faktisk! Da jeg forlod den ene klasse i morges, for at gå til den næste, fik jeg en del knus, og en enkelt forsøgte at blokere døren, så jeg ikke kunne gå (: Virkelig kære... De kan egentlig mange ord (især dyrenavne), men problemet er, at de ikke kan lave en sætning selv – altså, det er umuligt for dem at føre en samtale – så dét vil jeg se om, jeg med tiden kan gøre noget ved. Lærerne i den klasse jeg har om morgenen (advanced 3) er også okay. De fortæller mig ikke rigtig noget, men tilgengæld har jeg ret frie hænder med undervisningen. Læreren i min anden klasse derimod, er et MONSTER! Jeg kalder hende ”Tudsen”, for hun ligner virkelig en ond tudse, og hendes undervisningsmetoder hører til den sorte skole; dasker til børnene, hvis de larmer, sparker til deres stole eller presser deres hoveder ned mod maden, hvis de er for langsomme til at spise osv. Hun opfører sig mest af alt som en diktator, og jeg er ret overbevidst om, at hun har lidt Mao-blod i årene. Tror helst hun så, at jeg ikke var der, så hun kunne køre sit one-man show igen, og derfor placerer hun mig gerne på en stol i hjørnet, hvor jeg så kan observere undervisningen fra. Derfor er det ultra vigtigt, at jeg selv tager initiativet. Det gjorde jeg i dag - og det gik som sagt godt! Børnene var godt med, og var også ret dygtige, men det er helt tydeligt, at de er vant til den hårde behandling. De er ikke lige så legesyge og udadvendte, som børnene i første time. Det er lidt nedern, at skulle døje med hende Tudsen hver dag, og hvis hun bliver ved med at daske til børnene (hvilket hun nok gør), må jeg bare sige, at sådan gør vi ikke i Danmark, og bede hende om at lade være, når jeg er tilstede. Men det er stadig for tidligt at blande sig nu. Har jo kun været hos børnene i to dage.

Nåh, men... Det er fredag eftermiddag nu, og jeg er lige vendt hjem fra en løbetur med Sarah. Normalt løber vi om aftenen hver anden dag, men pga. den aflyste baby class, havde vi allerede fri kl. 11:30 i dag, og besluttede os for at løbe lidt tidligere. Dum idé. Eller, den KUNNE have været god, hvis vi altså havde befundet os i Danmark, men her i Kina er det altså ikke normalt at jogge for sjov. Vi er ved at være vant til folks stirren, når vi går på gaden, og når vi løber vores sædvanlige tur omkring TV-tårnet, kan vi jo dække os i aftenmørket, men en løbetur i dagslys på åben gade i Tianjin, kan ikke anbefales - medmindre man er vild med opmærksomhed fra fremmede, mens man storsvedende kommer pustende ned ad fortovet.

Kl. 17 skal Anne, Erik og jeg mødes med en kinesisk pige, der hedder Yoyo, og tidligere arbejdede nede i den europæiske butik ”Deli” på hjørnet (butikken er egentlig kinesisk, men de sælger næsten udelukkende importerede varer fra Europa og andre steder). Yoyo er besat af Anne! Anne hjalp hende med titlen på en sang, der blev spillet i radioen nede i butikken, og som tak, gjorde Yoyo hende til VIP-kunde, og foldede hendes sugerør som hjerter (: Hver gang man gik ned på Deli uden Anne, spurgte Yoyo: ”You friends with Annie?? Where is Annie???” Hahah.. Så her den anden dag får Anne et opkald fra et nummer, hun ikke kender, og gæt hvem det er, der på en eller anden måde har grejlet sig til Annes nummer? YOYO! ”Annie, it’s me, Yoyo! I want to see you!” I dag skal vi altså på date med Yoyo - ud at shoppe. Yoyo har lovet, at hjælpe os med at prutte om priserne!
Erik og jeg er Annes bodyguards, hvis hun forsøger at stjæle Annes nyrer...
Fortsættelse følger... ;)

CHINA VOL4

2009-08-31T14:33:00.001+02:00

Jep, så skriver jeg for tredje gang herfra den grønne stol. Der er egentlig ikke sket overdrevet meget siden sidst, men i aften har jeg tid til at fortælle lidt mere om Tianjin. Det gør jeg så, mens Sarah stryger tøj og Kathrine synger med på Jack Johnson.

Vi er alle så småt ved at vænne os til at være her – det meste er ved at være set nu, i forhold til hvad der i en danskers øjne ville være underlig adfærd :) Trafikken er heller ikke så overvældende længere; altså, som jeg skrev tidligere, så ER der enten ingen regler, eller også så vælger alle bare at ignorere dem. Ihvertfald er trafikken vanvittig, og jeg har aldrig hørt nogen dytte så meget. Men, men.. Der er er ofte system i kaos, og der er da også begyndt at danne sig et mønster her. Bilerne er nødt til at gå amok med hornet, da der netop ikke rigtig findes nogle regler for hvordan man må køre, og dytteriet betyder derfor i højere grad ”Pas på” eller ”Vær opmærksom” frem for ”Fuck dig!!” som i Danmark. Lægger faktisk knap nok mærke til larmen længere.
Med maden er det dog en anden sag. Normalt eeeeelsker jeg kinesisk, og står gladeligt i kø for en lun China box i Bispensgade, men altså... En dansk forårsrulle er ikke helt som en kinesisk; derhjemme er maden ligesom fordansket – næsten som en light-udgave af den ægte vare – så selvom en evig, bundløs China box umiddelbart lyder som en fantastisk ting, så er virkeligheden lidt anderledes. Er dog ved at kende maden i kantinen så godt, at jeg kan styre uden om det alt for farlige, som fx tyfo (det falske kød!), olie-brødet (også kaldet lip gloss-brødet, da det føles som om man har læbepromade på, når man har spist det) og andeæg. Har en rigtig fæl historie om netop andeæg - var så uheldig at støde på et råddent ét for et par dage siden, men ved dog ikke helt om jeg er klar til at fortælle historien endnu... Får stadig kvalme ved tanken! Puuuha... I’ve learnt it the hard way, you see ;)
Har forresten følt mig ret disconnected fra resten af verden i weekenden; internettet har været nede på hele skolen siden fredag og min nye kinesiske telefon døde I lørdags – den overlevede ikke turen i vaskemaskinen. RIP. Først lå den svævende mellem liv og død i vindueskarmen; dernæst fik den en intense føntørringsbehandling, og så endda ud til at komme sig lidt, men genoplivningen slog fejl, og søndag d. 30. august 2009 blev min nye Nokia 1202 erklæret død. Stendød. Endnu en trist drukneulykke. Ja, undskyld mor, min første vask slog fejl... Men fra NU AF husker jeg at tjekke alle lommer. Også dem bagpå.
Har ikke helt besluttet mig for om jeg vil købe en ny telefon endnu. Skal først komme mig over tabet. Havde faktisk ligeså lige pimpet den ”the chinese way” med Hello Kitty-klistermærker all over – den var et Hello Kitty-mareridt!
Nåh, men netop fordi internettet er nede, sender jeg indlægget her fra Starbucks senere i aften. Sådan er det nogle gange her på centret. Sommetider mangler nettet, andre dage vandet, og strømmen er faktisk også gået en enkelt gang. Heldigvis varer det normalt ikke særlig længe, så vi overlever :)

I sidste indlæg skrev jeg om vejret og forureningen. Vi troede indtil fornylig at solen aldrig skinnede i Tianjin – altså der ligger konstant jo en dyne af smog (blanding af røg og tåge; smoke and fog = smog) – men det regnede en dag i sidste uge, og derefter klarede det op, så vejret har været meget mere klart, og solen er igen synlig. Hurra!
Nogle af børnene er allerede startet på skolen igen, og resten begynder i morgen = vi har vores første arbejdsdag i morgen. Vi har lige fået at vide, hvor vi hver især skal arbejde; størstedelen af os (dvs. 9 ud af 12) skal åbenbart arbejde i børnehaven, som er for de 4-årige, og i det der kaldes ”Baby-class” som er for de allermindste fra 2-3 år. Vi fik en rundvisning på skolen i formiddags, og det var en smule svært at finde rundt i, men det var sådan jeg forstod det. Kathrine er den eneste som skal arbejde i Preschool (for de 5-årige), og hun skal dele kontor med en anden engelsklærer, Miss Lee, som bare overhovedet ikke taler engelsk – eller jo, ganske lidt... Men en af Kathrines første opgaver var at give børnene engelske navne! Nu er der en masse kinesiske ”Steves’” og ”Brandons” ;) Ellers skulle skolen bruge 2 af os i Primary School (for de ældste elever) - det er det sværeste, da man skal være mest forberedt til timerne, for nivauet er jo også højere. Den opgave fik Mette og Maria som begge tidligere har arbejdet som vikarer. Så jeg har altså fået arbejde hos de mindste. Lige nu, føles det ret nedern. Havde indstillet mig på, at undervise lidt større børn, som fatter lidt mere, men altså... Niveaumæssigt er det jo ikke en udfordring at undervise 2-4-årige, men så er det måske en udfordring på en anden måde. Kommer nok til at gentage ord en milliongange, synge og lærer dem engelske remser. Ja, ja... Det bliver sikkert også spændende nok.

Nåh, jeg smutter igen. Har rejst mig fra lænestolen, og taget en taxa med nogle af de andre ned på Starbucks for at bruge deres internet. Retter indlægget her igennem med en dejlig, kold iced blended chocolate i hånden. My favorite! Har tænkt over det, og er egentlig sikker på jobbet i børnehaven nok skal blive rigtig spændende - på en anden måde end jeg havde regnet med, ja, men stadig fedt. Vi har snakket om, at vi nok får langt friere hænder til at gøre hvad vi vil, end dem i Preschool og Primary School, som hele tiden har en kinesisk lærers ånde i nakken. Nu må vi se i morgen. Glæder mig til endelig at møde børnene. Hav det super!

Sofie.

PS. Blev nær angrebet af en flagermus på gangen i går aftes, og i dag, da vi stod ude i fællesrummet og ventede på elevatoren siger Kristian: "Hov, der er sgu en flagermus..." (!!!) Jeg reagerede instinktivt og flygtede ud af døren. Fik smadret Kristians computer ind i væggen og en hudafskrabning på armen af det - men i det mindste slap jeg for rabies.. ;)

PPS. Internettet kommer vist først tilbage en gang i midten af ugen, og Facebook er stadig ret svær at komme ind på lige meget hvor man er, så har lidt svært ved at svare jer, selvom jeg gerne vil. Det er ret frustrende. Min mobiler somsagt død, men I kan ringe til Sarah, hvis det er meget vigtigt på 008613821640673.

6. dage i Tianjin

2009-08-26T03:15:00.003+02:00

Nu er det blevet tid til endnu et indlæg. Fortsætter hvor jeg slap. Nogenlunde..

I dag er det onsdag d. 26. = 6. dag i Kina og fars fødselsdag! TILLYKKE!

Indtil på fredag har vi fri, så de sidste par dage har vi bare tullet rundt på egen hånd, dvs. vi kigger i Kilroy-bogen eller spørger vores kontaktperson om gode steder, og så får vi adressen og hopper med en taxa. Det koster kun 8 kr at køre de fleste steder hen, og når vi så er 4 personer der deler, er det jo absolut ingenting. Så det udnytter vi en del :) Taxachaufførene herovre - som altid er mænd - har det forresten med ALTID at have en eller anden underlig/sjov ting i bilen. For det meste har han lige pyntet bakspejlet med en lille buddha figur der hænger og dingler, og ofte har de også noget mystisk the eller små beholdere med noget der ligner blæksprutte-sugekopper i. Nogle af de andre har endda oplevet at han havde døde skildpadder i et net på gulvet!
Udover sightseeing, får vi også set en del dvd-film i fællesrummet. Har lige været nede med to andre og købe en masse nye film - de er ligesom alt andet også vildt billige.
Vi sover faktisk ikke så længe igen, for morgenmaden er kun fra klokken 7:30 - 8:30. I morges havde jeg lige en indre kamp; skal man stå op, eller skal man hellere tage et par timer mere, og nøjes med frokost 11:30? Big decision.. Endte dog med at stå op. Beslutningen bliver ekstra svær, da morgenmaden faktisk ikke er så god - den består for det meste af risgrød, bønnegrød, nuddelsuppe, forskelligt kinesisk brød (gerne med ting indbagt), toast og marmelade - men på den anden side, er det jo alligevel mad. Frokost og aftensmad plejer forresten at være super! Det er jo en buffet og udvalget er tit ret stort. Det går også fremad med at spise med pinde - vi er alle ret hurtige efterhånden! Vand til maden skal man selv tage med ned i kantinen, men tilgengæld er der fri sodavands-bar dernede. Det er dejligt med lidt cola til ens bønnegrød kl. 8 om morgenen. Jeg tror egentlig de ansatte på skolen vil os det bedste med al den cola. De tror muligvis, at man i Danmark drikker sodavand til alt, da det jo er en vestlig ting. På samme måde serverer de pomfritter, pizza og burgere, når de vil lave "vestlig mad" :) Nåh, men grunden til at jeg skriver, at frokosten og aftensmaden "plejer" at være virkelig godt, er at kokken holder ferie denne uge = elendig mad. Tror stort set alle gik ud og købte ny frokost i dag, da der igen blev serveret andeæg (som eksploderer når man piller dem, og har en virkelig mærkelig lugt - been there, tried that!), tørt brød og vandmelon. Ikke noget man bliver mæt af.. Nok om mad.

Dagene, siden vi kom, har somsagt gået med at falde til - dvs. indkøb af diverse sager, rengøring, indretning etc. og ellers er vi blevet vist lidt rundt i Tianjin; bl.a. Cultural Street og shopping-gaden/storecentre, og på egenhånd har vi set TV-tårnet, buddhistiske templer, gade-markeder og lokalområdet. Sikkert også noget mere, jeg bare ikke lige kan huske nu. Nede på hjørnet fandt vi faktisk en lidt "europæisk" butik, der sælger ordentlig mælk, cornflakes, lurpak-smør og en wannabe-nutella, der hedder "Nussa" :) Det var også dér, hvor vi frustrerede gik hen efter den skuffende frokost på skolen.

Jeg er forresten (endelig) kommet over jetlaget nu, og har heller ikke hjemve længere - eller man længes vel altid lidt hjem, når man får serveret et eller andet udefinerbart slimet-halløj, er ved at blive kørt over 15 gange, når man krydser vejen, eller når man besøger et offentligt toilet, men det er bare kortvarigt.

Værelset er også blevet en del hyggeligere. Gad virkelig godt, jeg kunne lægge billeder ud, men det er ikke lykkedes endnu. Vi har fundet et link, hvorfra man kan logge på Facebook, men forbindelsen er for langsom til at man kan uploade billeder derpå desværre.

I aften tager vi muligvis i byen. Kathrine og jeg snakkede om at holde risvin-fest på vores værelse, men lad os nu se om det bliver til noget. Har en Skype-date med Ida kl. 20 ihvertfald.

Jeg tror jeg stopper her. I skal som sagt bare skrive, hvis I vil se billeder. Det er ret svært at beskrive, hvordan her egentlig er. Når man går på gaden er der ikke bare en masse at se, men også lugte! Så kommer der lige en dunst af kloak fra højre, røgelse fra venstre og lidt længere fremme nyser man af bilosen. Det er kort sagt en meget spændende og blandet oplevelse at være i Kina!

Vi skrives ved! Sofie.

Forresten..

2009-08-23T16:06:00.000+02:00

Sad og rodede med kameraet og prøvede at lægge billeder over, men nu har jeg lige fået at vide af en af pigerne, at man ikke kan uploade billeder på Blogspot gennem det link vi bruger. Men jeg finder ud af det. Ellers kan jeg også bare sende billeder til jeres email. Bare skriv!

Tianjin

2009-08-23T09:55:00.001+02:00

Hej alle!

Endelig er der mulighed for at skrive herinde. Udover at internettet ikke har fungeret og Blogspot er blokeret af den kinesiske regering, har jeg faktisk ikke haft tid til at sætte mig ned og fortælle om Kina og turen herover før nu.
Lige nu ligger jeg i en stor grøn lænestol på Kathrine og mit nye kæmpe værelse, der, udover stolen, består af 3 køjesenge, et par klædeskabe, skriveborde og et lille køleskab. Ret minimalistisk faktisk. Da vi flyttede ind i går, er det lidt sparsomt med indretningen, meeen vi vil med tiden forsøge at indrette stedet så hyggeligt som muligt – gerne i temaet ”Chinese Wedding”.
Rejsen herover gik fint; flyene afgik til tiden, vi blev modtaget af vores kinesiske kontakt person, Becky, i lufthavnen og køreturen i mini-bussen fra Beijing til Tianjin var også finno. Da vi nåede frem blev vi ret overraskede over, hvor stor skolen og centeret egentlig er – de to bygninger er ENORME! Vi bor ikke i hjertet af Tianjin, men stadig i den sydlige del af centrum, og der er derfor altid masser liv og larm i kvarteret, der, ligesom resten af Kinas storbyer, er præget af industri og byggeri. Cathay Future skilder sig dog meget ud med sin modernitet og luksus-agtige udseende, og står egentlig i stærk kontrat til resten af området. Jeg ved ikke hvordan jeg bedst kan beskrive skolen og centeret, og vil lægge nogle billeder ind i stedet snart. Det er vist det nemmeste.
Da vi ankom fredag eftermiddag var der en del praktiske problemer med værelser – bl.a. var der kun skoldende vand i hanerne og nogle af de værelser, som vi skulle have flyttet ind i, var ikke gjort rene pga. en Summercamp, der åbenbart lige var overstået. Det hele har løst sig nu, men det var ret irriterende at tingene ikke var i orden, da vi ankom meget, meget trætte. Senere den aften holdt skolen forresten en lille velkomst-middag for os. Mig og 3 andre var så trætte at vi crashede allerede kl. 19, hvilket viste sig at være utrolig dumt gjort, for jeg vågnede lysvågen kl. 22, og troede det var morgen. Damn you, jetlag!! Kathrine var heldigvis også vågen, så vi stod op og så et par film på min computer ude i fællesrummet – mange tak for filmene Christian!! Derefter gik det lidt nemmere med at sove.
Når man ligger i sengen og desperat forsøger at falde i søvn, tænker man alt, alt for meget over tingene, og jeg fik derfor hjemve. Meget endda. Kina er så anderledes fra Danmark, og jeg har virkelig svært ved at forestille mig, at jeg kan vænne mig til det. Fx i dag da jeg stod i kø til et offentligt toilet i et indkøbscenter, står der en dame foran mig, som jeg kunne se faktisk arbejdede i centret, og da det bliver hendes tur, tisser hun bare med åben dør! Det skal lige siges toilet-køen var lang og samtidig er toiletterne herovre ikke ligesom de danske; de kinesiske toiletter er bare et hul i gulvet, så det var ikke super lækkert at se en fremmed tisse. Trafikken er også totalt sindssyg! Her gælder ingen regler! At krydse vejen er faktisk meget lig russisk roulette, og at leje en cykel (som nogle af de andre snakker om) er selvmord. Det er helt vildt... Så er der selvfølgelig maden, vejret, systemet osv osv.. Vi har en enorm god udsigt fra vores vindue ud over byen (vi bor alle på 9. etage), men bygningerne over for har sådan et støvet udseende pga. luftforureningen. Det er faktisk så slemt, at den øverste del af TV-tårnet ser helt utydelig ud, når man står lige under det. Vi troede først bare det var tåge eller en slags dis, men nej: støvskyen ligger altid over byen.
Nåh, jeg tror jeg vil til at stoppe for nu. Børnene starter først i skole igen d. 31. August, så vi har stadig nogle dage til at tulle rundt. Skolens ansatte holder os dog meget beskæftigede – nogle gange er det lidt som om, de ingen forståelse har for os overhovedet, som dengang vi netop var ankommet og klagede over værelserne. For dem er standarden vel høj, og kinesere har det generelt dårligt med planlægning, og kan meget bedre lide, at finde på ting henad vejen. De kalder det spontanitet, jeg kalder det sløssethed (hvis det da er et ord). Ej, men det er ikke for at lyde indebrandt, men der er bare så stor forskel på den danske og den kinesiske tankegang, og nogle gange er det lidt svært at forstå hinanden. De mange kulturforskelle gør dog samtidig alt meget nyt og spændende.

Jeg vil skrive meget, meget mere på et andet tidspunkt om byen, skolen og hvad vi ellers går og laver, men jeg er lidt for træt lige nu. Vi fejrede Kathrines 21-års fødselsdag i går, og i morges skulle vi så mødes kl. 9 nede foran centeret, klar til udflugt til Cultural Street (en gammel traditionel kinesisk gade, der er blevet shinet op – et rigtigt turiststed). Gaden var sådan set spændende nok, men vi er alle bare ret smadrede lige nu.
Har forresten fået købt telefon, dyne, nyt sengetøj, en masse rengøringsgrej (den kinesiske definition af ”rent” er lidt forskellig fra den danske – vi har forresten selv ansvar for rengøringen af vores værelser fremover), bøjler til skabet og en masse andre småting, og så krydser jeg fingrer for at Cathay Future og Kina snart føles som et hjem.

Håber alle derhjemme har det godt! Skriv gerne mails til min hotmail adresse: sofisen89@hotmail.com . Både Blogspot, YouTube og Facebook er blokeret for tiden - en af pigerne har heldigvis fundet en måde at smutte uden om blokaden, så nu kan jeg komme på Blogspot, men Facebook er stadig lukket land. Vi arbejder på det ;)

Sofie!

Og forberedelsen fortsætter.

2009-08-11T23:11:00.003+02:00

Endnu et vigtigt skridt mod et godt ophold i Kina er nu taget. Har lige registreret mig som dansker i udlandet på den danske ambassade i Beijings hjemmeside, så jeg kan blive inviteret med til den årlige julefrokost.

På lørdag er det sidste informationsmøde inden afrejsen, som igen afholdes i Århus. Denne gang handler det vist mest om en introduktion til det kinesiske sprog. Er også ved at være lidt træt af at øve foran computeren; http://www.radio86.dk/alt-om-kina/kinesisk-sprog/sprogskolen/8298/lektion-2-en-kort-samtale . Efter lektion 6 blev det lidt for avanceret...

Vaccine update: Troede lige jeg var færdig med sprøjterne, men det viser sig at jeg stadig mangler tyfus. Dammit!

Projektet

2009-08-04T23:00:00.000+02:00

Okay. Med 16 dage til afrejse er det vel på tide at skrive sit første blogindlæg. Hmm.. Satte jo barren højt i 2006 med min USA-blog. Smækker lige noget Kings of Convenience på, så går det nok nemmere. Godt så.

Siden opholdet i Minnesota har jeg længtes rigtig meget efter udlandet og forandring i det hele taget, og det virkede derfor naturligt at lede efter arbejde uden for Danmarks grænser, da 3.g begyndte at lagge mod enden ( - det danske arbejdsmarked har i øvrigt vist heller ikke rigtig brug for mig i øjeblikket). For at gøre en lang historie kort, gik der nogle måneder, hvor jeg ledte og ledte i organisations-junglen efter det rigtige projekt, og det fandt jeg så gennem ChinaLink. En dansk organisation med hovedsæde i Århus, der 2 gange årligt sender omkring 12 danske unge til Tianjin, Kina, for at undervise børn i engelsk på en lokal skole. Projektet er fedt, fordi vi, udover at lære en fremmed kultur at kende, skal bruge vores engelsk på en ny måde. Samtidig fungerer balancen mellem vant og uvant rigtig godt, idet man ikke er mutters alene i et fremmed land, men derimod bor sammen med andre i samme situation. Så har jeg også nogle at holde jul med! YAY! - har forresten set billeder af de kære kineser børn, og de er seriøst ikke til at stå for :) Af en eller anden grund ser kinesere yngre ud end de egentlig er.. Undervisningen står på til sidst i januar, og derefter har vi 6 uger til at rejse rundt på egen hånd i Kina. Fedt!
Midt i juni mødtes os deltagere til et informationsmøde i Århus, og det var en enorm lettelse at hilse på de andre, som alle virkede rigtig flinke og engagerede! Virkelig en positiv overraskelse, og jeg er ikke længere i tvivl om at det bliver nogle spændende måneder i Kina med de andre. Udfordrende selvfølgelig. Men altså... Nu er det tid til at se verden uden for Aalborg i øjnene igen. Glæder mig rigtig meget.

For mere info om projektet og skolen, kig her: http://www.chinalink.dk/artikler/danske%20vaerdier%20paa%20proeve.pdf eller her: http://www.chinalink.dk/artikler/dansk%20laerer%20paa%20proeve.pdf

Forberedelser før afrejsen...

2009-08-03T12:53:00.000+02:00

... indkluderer oprettelsen af min egen Kina-blog!